En venlig, ung mand med en million dyr Audi R8 ringer på din dør og lover dig en isolering, der er tjent hjem på tre år. Han borer 18 huller i din facade, sender en regning på 16.000 kroner – og når en byggesagkyndig senere åbner muren, er der ikke en fnug isolering at finde. Det er ikke et uheld. Det er forretningsmodellen. Manden hedder Jeppe Elgaard Andersen, og da DR Kontant i programmet “Tomme løfter og hule mure” fangede ham med skjult kamera, forsøgte han at købe sig fri for en halv million kroner. Det her er historien om en branche, hvor enhver kan kalde sig ekspert – og om manden, der gjorde det til en kunst.
Da energipriserne eksploderede, blev efterisolering pludselig noget, hele Danmark talte om. Og med god grund. En ordentlig hulmursisolering kan tjene sig hjem på få år og barbere varmeregningen ned. Men netop dér, hvor mange penge skal skifte hænder hurtigt, og hvor kunden umuligt kan se, hvad der foregår inde i muren, opstår der en gylden mulighed for dem, der ikke vil arbejde ærligt for pengene.
For her er hele svagheden i sagen: Du kan ikke kigge ind i din egen mur. Du betaler på tillid. Og tillid er præcis den vare, en svindler lever af.
Manden bag Elgårds
Jeppe Elgaard Andersen var direktør i isoleringsfirmaet Elgårds – et landsdækkende firma, der garanterede kunderne, at de var eksperter, brugte de bedste maskiner og kunne stå ved deres arbejde. På sin Instagram-profil viste den unge direktør firmabilen frem: en Audi R8 til en lille million kroner. Det signalerer succes. Det signalerer, at her er en mand, det går godt for.
Spørgsmålet er bare, hvor de penge kom fra. For i det centrale virksomhedsregister kan man se, at Jeppe Elgaard Andersen har flere konkurser bag sig – og selskabet bag Elgårds er sidenhen også gået konkurs. Når en så ung mand allerede har samlet en stribe konkurser og kører rundt i en sportsvogn til en million, mens kunderne sidder tilbage med tomme mure, så er der noget i regnestykket, der ikke går op.
Irene og de 18 huller
Tag Irene Dalum. Hun ville efterisolere sin landejendom fra begyndelsen af 70’erne og fik Elgårds ud. De borede 18 huller i murene – næsten 1.000 kroner per hul, da regningen lød på 16.000 kroner. Men allerede mens arbejdet stod på, begyndte alarmklokkerne at ringe.
For det første sad alle hullerne højt oppe. Blæser man kun isolering ind oppefra, falder materialet ned og fylder aldrig muren ordentligt – man skal også blæse under vinduerne. For det andet skulle Irene selv sørge for en trailerlift, så manden kunne komme op i gavlen. Et firma, der reklamerer med “de bedste maskiner”, mødte altså op uden eget udstyr – og den unge, uerfarne mand vidste ikke engang, hvordan liften virkede. Han måtte låne kabler, stiger og alt muligt andet. Da Irene spurgte, hvad han havde med til at lukke hullerne, havde han ingen fugemasse med. Konsulenten foreslog, at hun selv kunne køre i byggemarkedet og hente noget silikone.
Heldigvis betalte Irene aldrig. Hun ringede først til en lokal håndværker og dernæst til en byggesagkyndig, og begge frarådede hende at betale. Den byggesagkyndiges rapport var knusende: der var intet, der tydede på, at der var kommet anden isolering i hulmuren end den oprindelige. Med andre ord – de 18 huller var ren staffage. Der var ikke blæst noget ind.
“Hvordan kan man udskrive fakturaer uden at blæse noget ind i muren?” som den byggesagkyndige tørt konstaterer. “Det er jo ikke ærligt.”
Når regningen kommer, men isoleringen ikke gør
Irene var langtfra alene. Kontant mødte flere boligejere med samme triste historie: huller boret, regning sendt, varme regning uændret – og en mur, der ved nærmere eftersyn var lige så tom som før.
Hos et hus blev der fundet en lille smule papiruld lige omkring indblæsningshullerne, men ikke en fnug længere inde. Materialet havde slet ikke fordelt sig. En termografering – et varmefoto af huset – viste det med al ønskelig tydelighed: varmen fossede stadig ud gennem muren, helt gule og røde felter, mens isoleringen kun lå i små klatter ved hullerne. Andre steder var hullerne bare boret og lukket med mørtel igen, uden at der overhovedet var kommet noget i. “De kunne lige så godt have ladet være,” lød dommen fra den byggesagkyndige.
Det er den perfekte forbrydelse i det små. Kunden kan ikke se ind i muren, varmeregningen falder bare ikke, og når man endelig får mistanke, er pengene for længst betalt og firmaet ofte gået konkurs.
Det værste trick: at isolere et hus, der slet ikke må isoleres
Og så er der den allergroveste manøvre, som DR Kontant afslørede med skjult kamera. For ikke alle huse må efterisoleres. Nogle huse er bygget med en indvendig trækonstruktion, der bærer huset, og en udvendig skalmur, der kun er pynt. Mellem dem er der en ventileret luftspalte – og fylder man isolering i den spalte, rådner huset indefra.
Kontant inviterede derfor Elgårds ud til netop sådan et hus – et kun otte år gammelt hus, hvor byggefirmaet bag udtrykkeligt bekræftede, at hulmuren ikke må fyldes. Hvad burde en ekspert sige? “Dit hus egner sig ikke til hulmursisolering.” Hvad sagde Jeppe Elgaard Andersen? At det var “helt sikkert” et hus, der ville have gavn af en isolering – “det er det, vi isolerer flest af” – og gav et tilbud på 17.500 kroner, der ville være tjent hjem på tre år.
Han ville altså sælge en boligejer en behandling, der i bedste fald var spildte penge og i værste fald kunne ødelægge huset. Da han senere blev konfronteret per telefon, var forklaringen den, vi efterhånden kender så godt: “Jeg er jo bare en ung iværksætter, man er nødt til at prøve sig frem. Så laver man fejl.” Og hvor vidste han fra, at investeringen var tjent hjem på tre år? “Jeg har læst meget på nettet.”
Truslerne mod Irene
Da Irene nægtede at betale for et arbejde, der aldrig var udført, blev tonen fra Elgårds en helt anden end den venlige sælgers. Pludselig fik hun besøg af en repræsentant, der stillede sig tæt op ad hende, virkede truende og krævede sine penge. Hun afviste. Manden blev rasende, råbte og skreg – og kom så tilbage ti minutter senere. Irene var, med hendes egne ord, virkelig skræmt.
Det fortsatte på skrift. I mails skrev firmaet ting som “Så længe der ikke er betalt, styrer jeg selv, hvad der sker på adressen” og “Så fremt jeg ikke får en dag, kommer jeg med min makker uanmeldt.” Og fra direktøren selv: “Hvis I tror, I kan snyde mig, tror I forkert, og jeg skal nok få mine penge. Vent og se.” Efterfulgt af – og det her er næsten parodisk – en smiley og “Med venlig hilsen, Jeppe”.
Irene måtte til sidst kontakte sin advokat, hvis råd var klart: dukker de uanmeldt op igen, så ring straks til politiet. Sådan skal ingen boligejer have det i sit eget hjem.
Halvanden undskyldning og en bestikkelse
Da Kontant konfronterede Jeppe Elgaard Andersen med, at Irenes mur var tom, skiftede han spor. Nu var det en medarbejder, der havde taget isoleringen med hjem. Den eneste, der reelt var blevet snydt, var efter hans eget udsagn ham selv – for kunderne havde jo ikke betalt en krone. At kunderne sad med huller i facaden og en uændret varmeregning, talte han udenom.
Men det helt afslørende kom til sidst. I en mail tilbød Jeppe Elgaard Andersen DR Kontants vært en halv million kroner, hvis programmet ikke omtalte hans virksomhed. En halv million. Det er ikke en mand, der “bare har været uheldig”. Det er en mand, der godt ved, hvad et kamerahold er ved at afsløre, og som har råd til at forsøge at købe sig fri. Kontant takkede nej – de er ikke til salg.
Samme mand, nyt skilt: Nowotech
Og så til den detalje, der gør det hele rituelt forudsigeligt. Selvom Elgårds gik konkurs, og selvom Jeppe Elgaard Andersen hævdede, at han nu ville stoppe med isolering og i stedet lave tagmaling, dukkede han straks op igen – som direktør i et nyt firma ved navn Nowotech.
Kontant kunne stille de to hjemmesider op ved siden af hinanden: samme kundeservicemedarbejder, samme løfter, begge “eksperter i isolering”, begge lige så landsdækkende. Kun navnet var nyt. Et konkursramt firma blev til et friskt firma med ren historik – og kunderne, der googler Nowotech, aner ikke, at de står over for præcis den samme mand med præcis den samme fortid.
Han er ikke alene – og det er det, der gør det farligt
Lad det være sagt klart: Jeppe Elgaard Andersen er ikke et enkeltstående rådent æble. Han er et symptom på en hel branche uden bremser.
Kontant fandt også isoleringsfirmaet DN Isolering, drevet af Dennis Nielsen, der havde efterisoleret en række rækkehuse ved Aalborg. Resultatet var det samme: huller boret, poser tømt nogle få steder, og store dele af murene helt uden papiruld. Direktøren afviste i en mail at have lavet mangelfuldt arbejde og henviste til, at han ikke havde modtaget reklamationer – mens han samtidig over for Kontant skubbede ansvaret over på “de enkelte medarbejdere”.
Og problemet er ikke nyt. Allerede i 2017 satte Kontant fokus på mangelfulde hulmursisoleringer, hvorefter Energistyrelsen lavede en ekstraordinær kontrol. I over halvdelen af kontrollerne blev der fundet alvorlige fejl, og ti firmaer endte med at blive politianmeldt. Hvorfor bliver det ved? Som en byggesagkyndig forklarer: det er nærmest gratis at gå i gang. “Du tager telefonen, køber en blæser og nogle poser isolering, laver en hjemmeside, og så kører den.” Ingen uddannelse. Intet krav. Ingen kontrol.
Sådan undgår du isoleringsfælden
Det her er ikke bare en historie om én mand med en Audi. Det er en konkret advarsel, for de samme sælgere ringer stadig på dørklokker over hele landet – uanset hvad firmaet hedder i denne uge.
Før du siger ja til en efterisolering, så gør dette:
- Tjek, om dit hus overhovedet må efterisoleres. Har dit hus en indvendig trækonstruktion og en ventileret luftspalte bag skalmuren, kan en isolering få huset til at rådne. En seriøs ekspert siger nej til den slags huse. Siger firmaet “helt sikkert ja”, så er det et faresignal i sig selv.
- Vær hjemme, og hold øje med arbejdet. Det lyder besværligt, men det er det eneste, der virker. Følg med i, hvor de borer hullerne, og se, at de rent faktisk bliver ved med at fylde materiale i maskinen. Hullerne skal sidde fordelt – også under vinduerne, ikke kun højt oppe.
- Betal aldrig, før arbejdet er kontrolleret. Få en uvildig byggesagkyndig til at bore et par kontrolhuller og se efter, om isoleringen faktisk har fordelt sig i muren. En termografering afslører kolde felter på minutter. Det koster en brøkdel af regningen.
- Google firmaet og personen bag – hver gang. Slå CVR-nummeret op, læs anmeldelserne på Trustpilot, og søg efter tidligere konkurser eller navneskift. En gammel synder bag et nyt firmanavn afsløres på fem minutter.
- Lad dig aldrig presse eller true til at betale. Dukker nogen op uanmeldt og kræver penge for et arbejde, du ikke har fået, så betal ikke – og ring til politiet. Du har retten på din side, så længe ydelsen ikke er leveret.
Jeppe Elgaard Andersen hedder måske noget andet på firmaskiltet, næste gang han ringer på. Audien er måske skiftet ud. Men nummeret er det samme: et glat tilbud, en tom mur og en regning, du betaler på ren tillid. Den tillid skal man gøre sig fortjent til – ikke kræve med en smiley og en trussel.
Bedøm selv. Men betal aldrig for noget, du ikke kan se er kommet i muren.
