Nicolai Dyhr: Topadvokaten der åbnede døren for svindlerne

Når man dykker ned i sagerne om Danmarks største konkursryttere og selskabstømmere, melder der sig altid ét spørgsmål. Hvordan slipper de afsted med det? Hvordan kan folk som Per Ulrich Karpf og Jesper Koch Andersen tømme selskab efter selskab, uden at systemet klapper fælden i? Svaret er skræmmende simpelt. De gør det ikke alene. De har hjælp indefra.

De har brug for folk som Johnny Hast Hansen, der kan levere skuffeselskaber og stråmænd på samlebånd. Men endnu vigtigere er advokaten. De har brug for en advokat, der kan rydde op efter dem, når selskabet til sidst går konkurs. En kurator, der ved præcis, hvor han ikke skal kigge. Den rolle udfyldte topadvokaten Nicolai Dyhr til perfektion. Lige indtil han blev afsløret for rullende kamera i TV 2-dokumentaren ‘Den Sorte Svane’.

Dette er historien om advokaten, der gik fra at være systemets betroede mand til at sidde på anklagebænken. En historie om, hvordan den pæne facade i advokatbranchen kan dække over en kynisk forretningsmodel, der koster statskassen og kreditorerne millioner af kroner.

Fra hjørnekontor til skjult kamera

Før afsløringerne i 2024 var Nicolai Dyhr en af landets mest respekterede advokater. Han var partner i det prestigefyldte advokathus Horten. Han var en af de faste kuratorer, som Sø- og Handelsretten brugte, når et selskab gik konkurs. Hans opgave var at sikre, at der ikke var foregået noget ulovligt i tiden op til konkursen. Han skulle sikre, at kreditorerne fik deres penge. Han skulle anmelde ulovligheder til politiet.

Men virkeligheden var en helt anden. Da TV 2’s muldvarp, Amira Smajic, lokkede ham i fælden på et kontor på Frederiksberg, faldt den pæne facade. På de skjulte optagelser kunne hele Danmark se og høre en topadvokat, der var mere end villig til at lukke øjnene for økonomisk kriminalitet. Han tilbød at dække over en fakturafabrik. Han rådgav direkte om, hvordan man bedst kunne slippe afsted med selskabssvindel.

Han var ikke lovens vogter. Han var svindlernes døråbner. Han forklarede åbent, hvordan han som kurator kunne “lukke kassen” og undlade at undersøge mistænkelige transaktioner. Han brugte sin magt og sin titel til at blåstemple selskabstømmernes hærgen. Han gjorde det ikke gratis. Han fik sit salær som kurator, betalt af de få midler der var tilbage i boet, eller i sidste ende af statskassen.

Advokatnævnets hårde dom

Konsekvenserne af dokumentaren var øjeblikkelige og voldsomme. Horten fyrede ham på gråt papir. Sø- og Handelsretten fjernede ham som kurator fra 58 igangværende konkursboer . Han deponerede frivilligt sin advokatbestalling i juni 2024 . Det betyder, at han i dag slet ikke må kalde sig advokat. Han må ikke føre sager i retten. Han er slettet fra Advokatnøglen.

Sagen stoppede ikke ved en fyring. I januar 2026 faldt der en hård kendelse fra Advokatnævnet. Nævnet tildelte ham tre bøder på i alt 70.000 kroner for grove brud på god advokatskik . Nævnet fandt, at han havde afgivet vildledende og urigtige oplysninger til skifteretten. Han havde varetaget uvedkommende interesser i forbindelse med sin konkursbehandling .

I en konkret sag fra marts 2024, kort før dokumentaren blev sendt, var Nicolai Dyhr udpeget som kurator i et konkursbo. Han oplyste til skifteretten, at der var stillet sikkerhed på 30.000 kroner, og at beløbet stod på hans klientkonto. Det passede bare ikke. Beløbet var ikke indbetalt. Han vildledte bevidst retten. Det er den slags “små” tjenester, der smører maskineriet for svindlerne.

Gældsstyrelsen rydder op

Mens Nicolai Dyhr mistede sin karriere, begyndte det store oprydningsarbejde. Gældsstyrelsen besluttede at genåbne 16 af de konkursboer, han havde haft ansvaret for . De ville undersøge, hvor mange millioner kroner statskassen var gået glip af, mens han kiggede den anden vej. De ville finde ud af, om der var grundlag for at kræve konkurskarantæne til de direktører og stråmænd, han havde ladet slippe.

Nye kuratorer blev sat på sagerne. Deres redegørelser tegnede et dystert billede. De fandt flere eksempler på, at Nicolai Dyhr havde handlet i strid med loven. Han havde hjulpet gældsplagede virksomheder med at dumpe gæld på bekostning af kreditorer . Juraprofessorer vurderede, at der var tale om åbenlyse fejl og mulige lovbrud. Han havde svigtet sin kerneopgave.

Sagen har også trukket tråde til andre i advokatbranchen. Fagbladet 3F afslørede senere, at en anden ledende advokat i Horten også havde set igennem fingre med fiktive fakturaer og stråmandsvirksomhed i konkurssager . Horten måtte stramme deres interne retningslinjer markant. Hele branchen fik et gevaldigt ryk. Tilliden til kuratorerne led et alvorligt knæk.

Straffesagen og truslen om fængsel

Det foreløbige punktum i sagen om Nicolai Dyhr blev sat i januar 2026. Her blev han officielt tiltalt i en straffesag. Retten i Lyngby skal afgøre, om han har overtrådt straffeloven på fem punkter . Anklagemyndigheden kræver ham idømt fængsel . Han er tiltalt for grov forsømmelse og skødesløshed i tjenesten.

Fra at have siddet på hjørnekontoret hos Horten og dømt over andres konkurser, sidder han nu selv på anklagebænken. Han risikerer at skulle ruske tremmer. Det er et fald fra tinden, der mangler sidestykke i nyere dansk retshistorie. Det viser med al tydelighed, at selv de mest velpolerede advokater kan ende i fedtefadet, når de vælger at samarbejde med underverdenen.

Nicolai Dyhr har hele tiden nægtet sig skyldig i de strafferetlige anklager. Han mener, at hans udtalelser på de skjulte optagelser er taget ud af kontekst. Han påstår, at han bare forsøgte at “fiske” oplysninger ud af svindlerne. Det argument har hverken overbevist Advokatnævnet, anklagemyndigheden eller den danske befolkning.

Skyggens dom

Sagen om Nicolai Dyhr er måske den vigtigste brik til at forstå, hvorfor erhvervssvindel er så udbredt i Danmark. Svindlerne kan kun operere, fordi systemet tillader det. Og systemet tillader det, fordi folk som Nicolai Dyhr lader grådigheden sejre over juraen. Han var manden, der gav svindlerne det ultimative fripas. Et stempel fra en respekteret advokat, der sagde, at alt var i skønneste orden, mens millionerne forsvandt ud ad bagdøren.

Dyhr er faldet. Han har mistet sin bestalling, sit job og sin ære. Men han var næppe den eneste. Advokatbranchen har et problem med råddenskab i krogene. Spørgsmålet er bare, hvem der sidder på det næste hjørnekontor og kigger den anden vej. Indtil systemet bliver renset ud, vil selskabstømmerne fortsætte deres hærgen. De ved, at der altid findes en advokat, der er villig til at lukke kassen, hvis bare salæret er stort nok.