Det starter med en uskyldig besked på Messenger fra en ven, du har kendt i 22 år. Han spørger, om du kunne bruge 200.000 kroner. Han har nemlig selv lige fået dem. Det lyder som en drøm. Men for Per Bo Andersen fra Esbjerg blev det starten på et fire år langt mareridt, der indtil videre har kostet ham over 435.000 kroner.
Velkommen til en af de mest kyniske og udholdende svindelmetoder, der findes: “Advance Fee Fraud”, også kendt som Nigeria-svindel, pakket ind i et nyt, snedigt design. I dette tilfælde kalder de sig “DHHS Stipendiet” (Department of Health and Human Services). De udgiver sig for at være en international fond eller et regeringsorgan, der deler penge ud til pensionister, arbejdere og studerende.
Men de deler ikke ud. De tager. Og de bliver ved med at tage, indtil offeret ikke har en krone tilbage.
Den trojanske hest: Dine egne venner
Det geniale – og dybt usle – ved DHHS-svindlen er måden, den spreder sig på. Svindlerne skriver ikke til dig fra en falsk profil. De hacker dine venners Facebook-konti og skriver til dig fra dem.
Da Per Bo Andersen fik beskeden om legatet på 200.000 kroner, kom den fra hans nære ven Leif. Leif skrev, at han allerede havde indbetalt de krævede 30.000 kroner i gebyr for Per, og at Leif selv havde modtaget pengene via en FedEx-pengetransport. Kort efter hørte Per fra en anden tidligere kollega, der angiveligt også havde modtaget pengene.
Når anbefalingen kommer fra folk, du stoler på, sænkes paraderne. Hvad Per ikke vidste var, at det ikke var Leif eller kollegaen, der skrev. Det var bagmændene, der havde overtaget deres konti og nu brugte dem som lokkemad.
Den uendelige række af gebyrer
Kernen i Advance Fee Fraud er, at du altid lige skal betale et lille beløb for at få det store beløb frigivet. Og svindlerne bag DHHS Stipendiet er mestre i at opfinde nye, absurde gebyrer.
For Per startede det med et gebyr på 30.000 kroner. Da han havde betalt, blev legatet pludselig “opgraderet” til 400.000 kroner, hvilket selvfølgelig krævede et endnu større gebyr. Senere blev beløbet hævet til 650.000 kroner og til sidst 850.000 kroner. Og med hvert trin fulgte nye regninger.
Svindlernes kreativitet kender ingen grænser. Her er blot et udpluk af de ting, Per er blevet afkrævet penge for gennem de sidste fire år:
•Norsk skat: Gebyrer for at få pengene ud af Norge.
•Transportomkostninger: Flere betalinger på 5.000 kroner for selve FedEx-leveringen.
•Underskriftsgebyr: 10.000 kroner for at få en “særlig medarbejder” til at underskrive papirerne ved den norske grænse.
•Toldbøder: 15.000 kroner for “manglende dokumentation”, da pengetransporten angiveligt blev stoppet på færgeklappen.
•Punktering på motorvejen: 18.500 kroner for at dække dækskifte, overarbejde og tre dages hotelophold til FedEx-folkene, fordi bilen “punkterede” på vej til ham.
•Brand i pengetransporten: Da bilen angiveligt brød i brand vest for Oslo (hvor en medarbejder “mistede livet”), skulle Per betale 20.000 kroner til forsikringens selvrisiko.
Hver gang Per betalte, opstod der et nyt, dramatisk problem, der krævede endnu en overførsel. Hver gang var løftet, at “nu er pengene lige på trapperne”.
Håbet som gidsel
Man kan undre sig over, at nogen bliver ved med at betale. Hvorfor stopper man ikke bare, når bilen “punkterer” for tredje gang, eller når en pengetransport pludselig bryder i brand?
Svaret ligger i psykologien bag svindlen. Svindlerne tager offerets håb som gidsel. Når man først har overført 50.000 kroner, er det psykologisk utroligt svært at acceptere, at pengene er væk. Hvis man bare betaler det næste gebyr på 5.000 kroner, får man jo det hele tilbage – plus de lovede 850.000 kroner. Man betaler for at holde drømmen i live.
Det er den mekanisme, bagmændene udnytter med kold beregning. De malker deres ofre over måneder eller år. I Pers tilfælde har han betalt over 435.000 kroner fra sin pension. Bare i de første tre måneder af 2026 har han overført mellem 65.000 og 70.000 kroner.
En global industri
DHHS-svindlen er ikke et lokalt fænomen. DHHS står oprindeligt for Department of Health and Human Services i USA. Svindlerne misbruger navnet for at give deres foretagende et skær af officiel autoritet.
På fora som Reddit og advarselsgrupper på Facebook vrimler det med historier fra hele verden om præcis samme metode. Den amerikanske forbrugerstyrelse (FTC) har udsendt adskillige advarsler om fupnummeret, hvor de understreger, at den amerikanske regering aldrig kontakter borgere via Messenger for at dele gratis penge ud.
Alligevel fortsætter svindlen. Bagmændene sidder typisk i udlandet, skjult bag falske profiler og VPN-forbindelser, hvilket gør det næsten umuligt for dansk politi at fange dem.
Skyggens dom
Sagen om DHHS Stipendiet er et hjerteskærende eksempel på, hvor kyniske svindlere kan være. De går bevidst efter ældre, pensionister og folk, der i forvejen har det stramt økonomisk. De stjæler ikke bare deres penge; de stjæler deres venners identitet for at lokke dem i fælden.
Reglen er simpel, men brutal: Hvis nogen skriver til dig på Messenger og tilbyder dig hundredtusindvis af kroner – selv hvis det er din bedste ven gennem 20 år – så er det fup. Ingen fonde, regeringer eller pengetransporter beder dig om at betale for dækskift og hotelophold.
Luk samtalen. Ring til din ven på telefonen og fortæl ham, at han er blevet hacket. Og send aldrig, aldrig penge for at få penge. Det er den dyreste investering, du nogensinde kommer til at gøre.
