En læser spørger om ordet “Platugle” er injurierende og dermed ulovligt at kalde andre.
Den Danske Ordbod definerer ordet således:
Platugle / Plattenslager: person der snyder og slår plat på andre (nedsættende sprogbrug).
Vi har her at gøre med Straffeloven som siger:
Den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Straffelovens §267
Så dermed kommer det an på, hvor “platugle” bliver brugt og i hvilken sammenhæng.
Er det privat i en samtale, kan det ikke betragtes som injurier.
Sker det på en hjemmeside eller lignende, er det strafbart. Det er dog sagsøgeren, der bærer bevisbyrden og dermed sagsøgeren, der skal dokumentere, at den nedsættende bemærkning er blevet ytret.
Det er ikke særlig svært at gøre, hvis det står på Internettet – men hvis det er ytret i en tale eller lignende, bliver det sværere, medmindre der er videodokumentation.
Andre steder er det nemmere at dokumentere, eksempelvist hvis personen selv indrømmer det! I løbet af sommeren 2000 var der en sådan sag imellem en mand vi kun kender som “Bruno” der var blevet smidt ud fra venteværelset af en læge! I den forbindelse kaldte lægen patienten for en plattenslager (blandt andet), og indrømmede det selv da Ekstrabladet ringede for at få en kommentar.
Har du et spørgsmål vi skal svare på? Klik her for at stille dit spørgsmål!