Navnet “Alberti” vil i det danske sprog for evigt have en negativ klang. Mange danskere forbinder navnet med den største svindelsag nogensinde på dansk grund.
Den 8. september 1908 meldte den forhenværende justitsminister Peter Adler Alberti sig selv på Københavns Domhus som værende bedrager. I løbet af efterforskningen viste det sig, at han havde svindlet Den Sjællandske Bondestands Sparekasse for et beløb på 15 millioner kroner – det svarer i dag til ca. 900 millioner kroner. Historien bag skandalen er virkelig interessant.
Ud af en politisk aktiv familie
Peter Adler Alberti blev født ind i en politisk aktiv familie den 16. juni 1851 i København. Hans far var venstrepolitikeren Carl Christian Alberti, hans mor var kvinderetsforkæmperen Sophie Alberti.
Peter Alberti tog en studentereksamen fra Borgerdydskolen i 1868, og blev derefter Cand. Jur. i 1873, hvorefter han begyndte at arbejde i sin fars virksomhed som sagfører. Relativ hurtigt blev han overretssagfører (1876) og i 1881 blev han højesteretssagfører. Altså en meget hurtig juridisk karriere.
Indgangen til Den Sjællandske Bondestands Sparekasse skete i 1887, hvor han blev sin faders suppleant i sparekassens bestyrelse. Da hans far døde i 1890, overtog han naturligt sin fars plads som bestyrelsesformand.
Kriminaliteten begynder for Alberti
Den småkriminelle bane begyndte allerede tidligt med suspekte byggespekulationer i ejendomme beliggende på Nørrebro. Allerede i 1887 havde han brugt hele sin mors arv. Samtidig med dette oprettede han foreningen Danske Landmænds Smøreksportforening i 1888. Hans regnskabsføring for denne forening var allerede da blevet kritiseret udefra.
I 1892 valgte Peter Alberti at stille op til Folketinget for Venstre i Køgekredsen, hvor han blev kendt for at slå politikeren Viggo Hørup, der havde siddet på posten i 16 år. Dette skete blandt andet ved at høste en stor del højrestemmer.
Ved systemskiftet i 1901 havde han formået at få dannet sig et så succesfuldt og magtfuldt netværk, at han blev justitsminister i den første venstreregering under Deuntzer. Han bevarede også ministerposten, da Venstre undergik en stor reform med sin splittelse i to partier, og J. C. Christensen-regeringen derefter tog over.
En hård og effektiv minister
Alberti dannede sig et ry for at være en særdeles effektiv og brutal minister, der ikke gad vente på det bureaukratiske tovtrækkeri. Han benyttede sit stærke netværk til at få sin vilje igennem over for alle, der måtte være uenige med ham.
Samtidig formåede han også at få en række lovændringer igennem, der blandt andet indebar indførelsen af stokkeprygl som straf for en lang række sædeligheds- og voldsforbrydelser. En indførelse, der gav ham et ry som det mest konservative medlem af regeringen.
I årene 1906, 1907 og 1908 begyndte anklagerne imod ham at vokse. Især gik mange af anklagerne på at han, i kraft af sit embede, skulle have skaffet sig nogle personlige fordele. Han var i stand til at tilbagevise dem effektivt – men anklagerne hang ved og svækkede hans omdømme i både de politiske kredse – samt i befolkningen, hvorfor baglandet begyndte at kræve hans afgang.
Sideløbende med disse anklager havde bankverdenen fået øje for hans transaktioner med Den Sjællandske Bondestands Sparekasses obligationer – et såkaldt bank run var derfor nært forestående. Dvs. at rigtig mange kunder forsøgte at tage deres indestående ud af bankerne.
Statsminister J. C. Christensen var i god tro omkring Peter Alberti og lånte ham 1,5 millioner kroner fra statskassen i maj 1908. Samtidig trådte Alberti ned fra sin post som justitsminister og blev i stedet udnævnt til den ærefulde post som gehejmekonferensråd.
Peter Alberti melder sig selv
Den 8. september 1908 skulle føromtalte lån indfries. Samme dag meldte Peter Adler Alberti altså sig selv på Københavns Domhus for bedrageri. Især dagbladet Politiken havde forinden kørt en intens undersøgelse af hans økonomiske aktiviteter.
Da sagen blev undersøgt til bunds af Københavns Politi, viste det sig, at der i alt var blevet begået underslæb og dokumentfalsk for i alt 15 millioner kroner – som tidligere nævnt noget, der svarer til ca. 900 millioner kroner i nuværende kronekurs – omkring halvdelen af sparekassens kapital! Dette bedrageri havde fundet sted over ca. 20 år, altså effektivt over hele hans periode som justitsminister.
Blandt andet havde Peter Alberti angivet obligationer på regnskabet, som Privatbanken vidste var blevet solgt på foranledning af Alberti selv, samt ved at investere i guldmineaktier – aktier, der i den grad var yderst usikre.
Alberti blev idømt otte års tugthus i december 1910 og afsonede i henholdsvis Horsens Statsfængsel og Vridsløselille Statsfængsel frem til 1917, hvor han blev benådet pga. god opførsel.
Et roligt liv indtil mødet med en sporvogn
Sidenhen levede Peter Alberti et anonymt liv som kontormand, indtil han mødte sit endeligt ved et sammenstød med en sporvogn i 1932.
Et godt eksempel på den magt han besad er fortællingen om, da statsrevisorer besøgte justitsministeriet uanmeldt og krævede adgang til hans ministerbøger.
Alberti blev yderst vred, følte sig krænket, og overlod nøglerne til statsrevisorerne med ordene: ”Mine herrer – hvis De åbner dette skab nu, er jeg ikke landets justitsminister længere!” Herefter trak statsrevisorerne sig bukkende tilbage ud af døren.
I sandhed en fascinerende historie om en af Danmarks mest legendariske svindlere!
Et indslag fra Fængslet i Horsens i forbindelse med udstillingen om Alberti:
Læs mere om Alberti
Bøger:
- Magtens forblændelse – hvordan justitsminister P.A. Alberti endte som danmarkshistoriens største svindler
- Storbedrageren Alberti
Links til artikler:
