Sagen om advokat og politiker, Mogens Glistrup, adskiller sig væsentligt fra andre svindelsager. Glistrup fortalte nemlig åbent og ærligt danskerne om, hvordan han udnyttede skattelovgivningen til sin fordel, så han kunne undgå at betale skat – endda inden myndighederne havde nogen mistanke om det. Indrømmelsen fandt sted i den bedste sendetid i TV-programmet Focus i 1971.
Det var altså ingen hemmelighed, at Mogens Glistrup ikke betalte skat. Tværtimod sammenlignede Glistrup sig selv og andre skattesnydere med jernbanesabotørerne under besættelsen og mente selv, at han gjorde et ærefuldt stykke arbejde ved at snyde i skat.
Udsendelsen blev startskuddet til Mogens Glistrups lange og turbulente politiske karriere, hvor han af mange omgange provokerede, begejstrede og rystede den danske befolkning.
Selvfølgelig er jeg racist – det er alle gode danskere. Enten er man racist, eller også er man landsforræder.
Mogens Glistrup – Berlingske Tidende, 11.10.1999)
Mogens Glistrups uddannelse og familieliv
Mogens Glistrup blev født i 1926 i byen Rønne på Bornholm. For at fuldbyrde drømmen om at blive jurist, flyttede han til København, hvor han læste på jurastudiet frem til 1950. Glistrup afsluttede sin kanditatuddannelse med det tredjehøjeste karaktergennemsnit nogensinde i Danmark på det tidspunkt.
I de efterfølgende år fra 1950 til 1955 arbejdede Mogens Glistrup som sagfører i København. Perioden blev afbrudt af et enkelt studieophold i udlandet fra 1951 til 1952, hvor Glistrup videreuddannede sig på University of California, Berkeley.
I 1955 fik Mogens Glistrup job som landsretssagfører. Et job som han besad helt indtil 1981 sideløbende med sin stilling som lektor i skatteret ved Københavns Universitet fra 1955 til 1963. Mogens Glistrup var den første lektor i skatteret nogensinde i danmarkshistorien.
Ægteskab med Lene Glistrup
Lene Glistrup var Mogens Glistrups hustru og største støtte igennem størstedelen af hans liv. De to mødte hinanden på jurastudiet i København og valgte at gifte sig i 1950.
Lene Glistrups far var ejeren af en af landets største advokatvirksomheder. Mogens Glistrup blev en del af firmaet efter sin tid som lektor ved Københavns Universitet. Efter sin svigerfars død i 1970 overtog Mogens Glistrup ansvaret for firmaet, der på det tidspunkt var vokset til at være Danmarks ultimativt største advokatvirksomhed.
Hustruen, Lene Glistrup, der også var uddannet jurist, tog sig af såkaldte småsager i advokatfirmaet og fungerede ellers som hjemmegående husmor. Hun havde hænderne godt skruet på og var ferm med både skruetrækker og hammer i modsætning til sin mand.
Parret fik sammen 4 børn – Jørgen, Eva, Else og Anne-Marie – og holdte sammen helt frem til Mogens Glistrups død i 2008.
Jørgen Glistrup
Jørgen Glistrup – søn af Mogens og Lene Glistrup – er ikke helt ukendt for offentligheden. Han er nemlig en driftig erhvervsmand, der har været leder af en lang række store virksomheder gennem årene.
Værd at nævne er særligt Jørgen Glistrups tid i den danske fodboldklub F.C. København, hvor han besad stillingen som administrerende direktør fra 2002 til 2008.
I 2017 blev Jørgen Glistrup og Flemming Østergaard hver især idømt 1,5 års fængsel for kursmanipulation i forbindelse med deres tid hos F.C. København. På den måde slægter Jørgen Glistrup sin far på i forhold til svindelsager og fængselsdomme.
Eva Glistrup, Anne-Marie Glistrup og Else Glistrup
Mogens Glistrups 3 døtre er knap så velkendte i den danske befolkning. Eva Glistrup led en trist skæbne, da hun som 28-årig kørte galt i sin bil og blev lam i hele kroppen. Hun sad i kørestol hele sit liv, indtil hun døde af kræft kun 50 år gammel.
Else og Anne-Marie Glistrup har holdt sig udenfor offentlighedens søgelys i det meste af deres liv. I 2013 udgav den ene af døtrene – Anne-Marie – dog en bog om sin far.
Bogen “Mogens Glistrup – Fra Bornholm til Folketinget” beskriver Mogens Glistrups barndom, ungdom og voksenliv frem til jordskredsvalget i 1973, hvor Fremskridtpartiet blev valgt ind i Folketinget. Anne-Marie Glistrup ønskede at give et andet og mere nuanceret billede af sin far, end det medierne tegnede af ham. Bogen beskriver, hvem Mogens Glistrup var som privatperson og giver desuden et indblik i familielivet hos en af danmarks mest omtalte politkere i gennem flere årtier.
Igen i 2014 udgav Anne-Marie en bog om faderens liv. Denne gang var det bogen: “Mogens Glistrup – Provokatøren og systemkritikeren”, der beskriver Glistrups liv fra Jordskredsvalget i 1973 frem til hans død i 2008.
Tidlige politiske karriere
Mogens Glistrup lå ikke på den lade side, når det kom til provokerende udtalelser og hårdtslående udmeldinger. Hans færdigheder som jurist gjorde ham i stand til at granske skattelovgivningen og gennemskue dens fejl og mangler. I kombination med hans retoriske evner skabtes en excentrisk og velformuleret politiker, der kunne argumentere som ingen anden.
Faktisk havde Mogens Glistrup ikke oprindeligt intentioner om at træde ind i politik. Han havde tidligere udgivet både bøger og artikler, der udtrykte et kritisk syn på den danske skattelovgivning, men hans skriverier havde aldrig tiltrukket den store opmærksomhed. Først efter TV-interviewet i 1971 nåede hans holdninger ud til den danske befolkning.
I første omgang forsøgte Glistrup at stille op til folketingsvalget for Det Konservative Folkeparti, men han fik afslag. Derfor fik han idéen til at stifte sit eget parti.
Det skelsættende interview
Den 30. januar 1971 tog Mogens Glistrups liv en brat drejning, da han deltog i et interview i TV-programmet Focus. Glistrup var i første omgang gæst på kanalen i forbindelse med en udsendelse om legal skatteunddragelse. Hans titel som advokat og tidligere lektor i skatteret gjorde ham fuldt ud kompetent til at behandle emnet – det skulle dog vise sig, at Mogens Glistrup havde mere på hjerte end først antaget.
Mogens Glistrup afslørede nemlig, at han ved at udnytte skattelovgivningen – på lovlig vis – kunne nøjes med at betale den skat, som han fandt “ønskværdig” . Samtidig sammelignede han skattesnydere med jernbanesabotørerne under Danmarks besættelse. Udsendelsen blev vist på landets eneste TV-kanal og blev derfor set af mange tusinde danskere.
Se et klip fra udsendelsen med Mogens Glistrup her:
En trækprocent på 0
Mogens Glistrup var pludselig et kendt ansigt i det meste af landet, og mange danskere udtrykte efterhånden enighed i forhold til hans kritiske syn på skattelovgivningen.
I februar 1972 i et radioprogram ved navn “Radioens Presseklub” oplyste Mogens Glistrup, at han på lovlig vis havde udnyttet hullerne i skattelovgivingen, således at han kunne opnå en trækprocent på 0.
Denne udtalelse trak overskrifter i medierne og skabte røre i hele landet. Nogle mente, at Mogens Glistrup var genial og støttede op om hans idéer, imens andre så ham som en gemen svindler.
Udtalelsen blev startskuddet til en lang politisk karriere med et utal af provekerende udtalelser. Samtidig gav radiointerviewet for alvor anledning til at kigge Mogens Glistrups økonomi efter i sømmene, hvilket senere ledte til en fængselsdom.
Fremskridtspartiet bliver til
Efter appel fra store dele af den danske befolkning blev Fremskridtspartiet til den 22. august 1972. Med Mogens Glistrup i spidsen førte Fremskridtspartiet en valgkampagne, der hovedsagligt kredsede om lavere skat og afskaffelsen af den offentlige sektor.
Se Fremskridtspartiets valgbrochure her.
90% af de offentligt ansatte – eller “papirnusserne”, som Mogens Glistrup kaldte dem – skulle fyres, og Folketinget skulle skæres ned til kun 40 medlemmer. Desuden skulle grundloven ændres, så den bestod af kun 6 paragraffer.
Se her et interview med Mogens Glistrup:
Ydermere ytrede Fremskridtspartiet ønske om at nedlægge udenrigstjenesten, samt at erstatte forsvaret med en automatisk telefonsvarer. Meddelelsen på telefonsvaren skulle være på russisk og lyde: “Vi overgiver os”.
Hør her en radiovært på DR fortælle om forslaget i 1973:
Fremskridtspartiets popularitet steg hastigt i løbet af de første måneder af partiets levetid. I begyndelsen af februar stod partiet til at få 6% af stemmerne ved valget i december, og tallet steg til hele 26% i løbet af april. Ved valget i slutningen af 1973, tog det spritnye parti danskerne med storm.
Jordskredsvalget
Udfaldet ved Folketingsvalget i 1973 var noget af en overraskelse. Her fik Fremskridtspartiet nemlig hele 28 mandater og blev dermed landets næststørste parti. For at det politiske program kunne fungere i praksis, måtte nogle af de mest ekstreme Glistrup-forslag udelades, men Fremskridtspartiet trådte fortsat ind i Folketinget med et ønske om lavere skatter og mindre bureaukrati.
Tiden i Folketinget
Tiden i Folketinget blev særdeles turbulent. De andre folketingsmedlemmer anså Mogens Glistrup og de øvrige medlemmer af Fremskridtspartiet for at være utilregnelige og komplet umulige at indgå aftaler med.
Det var desuden et problem, at partiet manglede et seriøst politisk program, der havde en reel mulighed for at blive til virkelighed. Ligeså dygtig Mogens Glistrup var som advokat og retoriker, ligeså håbløs var han, når det kom til det praktiske politiske arbejde, hvilket gav anledning til konflikter i folketingssalen såvel som internt i partiet.
Mange danskere var vilde med idéen om lavere skatter, men Mogens Glistrup havde ingen plan for, hvordan drømmen skulle blive til virkelighed. Fremskridtspartiet havde uhyre svært ved at få sine forslag stemt igennem i folketingssalen, og det fælles mål for partimedlemmerne smuldrede med hastige skridt.
Interne konflikter i Fremskridtspartiet
Kun kort tid efter succesen ved Folketingsvalget i 1973, begyndte konflikterne i Fremskridtspartiet at vise sig. De interne uenigheder handlede primært om, hvordan partiet skulle forsøge at opnå mest mulig politisk indflydelse.
Nogle af medlemmerne var af den overbevisning, at man skulle holde fast i Mogens Glistrups ultraliberale politik, imens andre udtrykte ønske om at runde de politiske overbevisninger af i kanterne, således at det blev muligt at indgå aftaler med andre partier.
Desuden var partiets to fløje uenige om, hvor størstedelen af magten skulle placeres. Den ene fløj ønskede, at magten skulle være centraliseret hos folketingsgruppen – altså hovedsagligt hos Mogens Glistrup – hvorimod den anden fløj mente, at magten var bedst placeret hos hovedbestyrelsen.
De to fløje blev kendt som “slapperne” – de der ønskede en blødere politisk retning – og “strammerne” – de der ønskede at følge Mogens Glistrups politiske overbevisninger uden at gå på kompromis.
Udlændingepolitik
I begyndelsen af 1980’erne blomstrede endnu en mærkesag hos Fremskridtspartiet – at få muslimer og udlændinge ud af Danmark. Mogens Glistrup var af den overbevisning, at udlændingeloven fra 1983 var skyld i den stigende indvandring i landet, og at det var skadeligt for Danmark.
Det var den mest liberale udlændingelov i hele Europa på den tid. Loven gav flygtninge bedre mulighed for at søge asyl og sænkede samtidig kravene i forhold til familiesammenførelse.
Hør Mogens Glistrup tale om udlændingeloven fra 1983 i denne video:
Derfra blev Mogens Glistrups og Fremskridtspartiets udtalelser om udlændinge og muslimer kun grovere – hvad der for nogle af medlemmerne på sigt skulle vise sig at blive for meget.
Dømt for skattesvig
På trods af Mogens Glistrups store popularitet blandt danskerne, fik hans indrømmelser omkring skattesnyd ikke lov til at gå ustraffet hen.
Allerede i 1971 efter Mogens Glistrups medvirken i TV-programmet Focus, blev en økonomisk undersøgelse sat i værk. Undersøgelsen resulterede i en bøde på 2000 kroner til skatteeksperten.
Da Glistrups popularitet steg og hans udtalelser om skattelovgivningen blev mere ekstreme, påbegyndtes endnu en undersøgelse af Mogens Glistrups skattefiduser – denne gang med noget mere alvorlige konsekvenser for den provokerende politiker.
I 1974 blev Mogens Glistrup tiltalt for skattesvig, og i 1983 faldt dommen. Den lød på 3 års ubetinget fængsel, en bøde på 1 million kroner samt en skatteefterbetaling på 941.029 kroner. Han fik desuden frataget sin advokatbestalling og blev erklæret uværdig til at sidde i Folketinget.
Er du interesseret i at læse om andre svindelsager? Læs om de 10 største svindelsager i danmarkshistorien.
Mogens Glistrup fik frataget sin parlamentariske immunitet hele 6 gange, imens sagens udspillede sig. Samtlige medlemmer af Folketinget bortset fra medlemmerne af Fremskridtspartiets stemte for – et godt billede på, at Glistrup ikke just var populær blandt folketingskollegaerne.
Tiden i Horserød Statsfængsel
Mogens Glistrup måtte afsone sin straf i Horserød Statsfængsel. Det var en hård tid for Fremskridtspartiet, der havde mistet deres frontfigur. Mogens Glistrup var altafgørende for partiet, og populariteten dalede i meningsmålingerne.
Selvom Glistrup skulle afsone sin straf, holdt han ikke op med at være politisk aktiv. Fra sin fængselscelle forlangte han at få stillet en telefon til rådighed, så han kunne deltage i finanslovsforhandlingerne. Samtidig holdte han kontakten med kollegaerne i Fremskridtspartiet samt diverse danske medier i et forsøg på at holde sig selv og sin politik interessant og tilgængelig for danskerne.
På trods af sin dom for skattesvindel var Glistrup fortsat valgbar ved valget i 1984. Her fik han hele 8000 personlige stemmer. Mogens Glistrup udvandrede derfor fra sin fængselscelle med et eksemplar af Grundloven i hånden for at komme tilbage folketingssalen. Dette blev dog set som et flugtforsøg, og han blev derfor fanget og sat i isolation.
Først da Mogens Glistrup modtog sit vælgerbrev, blev han løsladt og kunne igen optage sit virke som politiker.
Fortsat uværdig til Folketinget
Selvom Mogens Glistrup nu øjnede muligheden for igen at føre sin politiske mission ud i livet, brast drømmen efter kun få uger. Folketingets andre partier mente fortsat, at Glistrup ikke var værdig til sin plads på Christiansborg. Et bredt flertal vedtog derfor, at Mogens Glistrup skulle opgive sit mandat og genoptage afsoningen af sin straf i Horserød Statsfængsel.
Erstatningen for Mogens Glistrup blev en ung Pia Kjærsgaard, der skulle vise sig at få stor betydning for Mogens Glistrups senere politiske karriere. Hun overtog formandsposten i Fremskridtspartiet og styrede tropperne frem til Glistrups løsladelse i 1985.
Mogens Glistrups sene politiske karriere
Efter sin løsladelse i 1985 blev Mogens Glistrup endnu engang valgt ind i Folketinget ved valget i 1987. På dette tidspunkt havde Pia Kjærsgaard fuldstændig overtaget partiet. Hun hørte til den del af Fremskridtspartiet, der ønskede et mindre ekstremt politisk program end Mogens Glistrup – altså “slapperne”, som hendes fløj blev kaldt.
De interne uenigheder i Fremskridtspartiet var efterhånden så store, at partiet stod til opløsning. Mogens Glistrup havde ikke længere kontrol over det parti, som han selv havde stiftet.
Smidt ud af Fremskridtspartiet
Mogens Glistrup følte sig svigtet af sit eget parti. Han var ikke længere i kontrol, og han måtte kæmpe hårde kampe for at få sine idéer gennemført.
Han stiftede derfor et nyt parti – Trivselspartiet – som han stod i spidsen for uden at melde sig ud af Fremskridtspartiet. Her kunne han frit udtrykke sin politiske holdninger og være fri for Pia Kjærsgaards indsigelser.
At være medlem af to forskellige partier var dog ilde set blandt kollegaerne. Mogens Glistrup fik derfor i 1991 opsagt sit evige medlemskab i Fremskridtspartiet – et parti, som han selv havde stiftet og altid havde været frontfigur for.
Mogens Glistrups nye parti, Trivselspartiet, havde ikke succes blandt vælgerne og blev aldrig valgt ind i Folketinget.
Partiets opløsning begynder
Mogens Glistrups udelukkelse kunne dog ikke løse alle problemerne i Fremskridtspartiet. Efter nogle år med yderligere interne konflikter, brød Pia Kjærsgaard og 3 andre fremtrædende medlemmer ud af partiet og dannede Dansk Folkeparti.
Et parti der byggede på nogle af de samme politiske overbevisninger som Fremskridtspartiet, men med et mindre ekstremt politisk program og en frontfigur, som de andre partier var i stand til at samarbejde med.
Se annonceringen af stiftelsen af Dansk Folkeparti herunder:
Med sig havde hun blandt andre Kristian Thulesen-Dahl, der er formand for Dansk Folkeparti og sidder i Folketinget i dag (9. april 2020).
Tilbage til Fremskridtspartiet
Efter stiftelsen af Dansk Folkeparti gik det stødt ned ad bakke for Fremskridtspartiet, og da de i 1999 igen stod uden leder, tyede de til en gammel kending. Mogens Glistrups udelukkelse fra partiet blev ophævet, og han blev genindsat som frontfigur og leder af partiet.
Hans holdning til indvandrere og muslimer var ikke just blevet mildere med årene, og han trådte derfor ind i Fremskridtspartiet med et forslag om at samle muhamedanerne og sælge dem til den højest bydende nation. Det blev for meget for yderligere 4 medlemmer, der valgte at forlade partiet.
Se Mogens Glistrup i en udlændingedebat her:
Fremskridtspartiet stillede op til folketingsvalget for sidste gang i 2001, hvor de fik 0,5% af stemmerne, hvilket ikke var nok til at blive valgt ind.
Fremskridtspartiet eksisterer fortsat, og de forsøgte så sent som i 2011 at indsamle underskrifter nok til at stille op ved folketingsvalget. Det lykkedes dog ikke for partiet.
Dømt for racisme
Mogens Glistrups udtalelser om udlændinge – eller muhamedanere, som han kalder dem – har haft store konsekvenser for ham gennem årene.
Både i 1998 og i 2000 blev Mogens Glistrup idømt betinget hæftelse for racistiske udtalelser. En af de udtalelser, der ledte til dom, kan ses i debatten ovenfor. Her ytrer Glistrup, at muhamedanerne kun er i Danmark for at: “indsmigre sig, indtil de er stærke nok til at henrette os”.
Læs flere af Mogens Glistrups udtalelser her.
I 2003 blev han idømt 20 dages fængsel for endnu engang at bryde racismeparagraffen. Dagene afsonede han i 2005, selvom han på det tidspunkt var næsten 80 år gammel.
Se Mogens Glistrup ankomme til fængslet med sin kone:
Nogle danskere – inklusiv Mogens Glistrup selv – mente, at det var spild af ressoucer at sende en 80-årig mand i fængsel i 20 dage. Andre var af den overbevisning, at det var det helt rigtige at gøre.
Under sit andet fængselsophold modtog Glistrup nogle helt specielle gaver fra danskere, der ville vise deres støtte.
Mogens Glistrup og marcipanbrød
Det er ingen hemmelighed, at Mogens Glistrup var glad for søde sager. Særligt var den rapkæftede politiker vild med marcipanbrød – faktisk var han så vild med dem, at brødene i mange år gik under navnet “Glistrup-brød” i folkemunde.
Danskerne havde da heller ikke glemt Mogens Glistrup slikpræferencer, da han i 2005 røg 20 dage i fængsel for racistiske udtalelser. Her modtog Mogens Glistrup nemlig ikke mindre end 100 marcipanbrød fra danskere, der ville vise deres støtte til politikeren.
Lene Glistrup – Mogens Glistrups kone – var dog ikke just begejstret for gaverne. Mogens Glistrup havde nemlig haft et hjerteanfald kort forinden – formentlig grundet sine usunde spisevaner.
Læs historien om marcipanbrødene her.
Mogens Glistrups IQ
Der hersker ingen tvivl om, at Mogens Glistrup var en højtbegavet mand med talegaver udover det sædvanlige. Hans retoriske evner menes at være en stor del af årsagen til Fremskridtspartiets store succes ved jordskredsvalget i 1973.
Han var i stand til at gennemskue og derfor udnytte den danske skattelovgivning til sin fordel, så han kunne nøjes med at betale den mængde skat, som han syntes var rimelig – og endda på lovlig vis, mente han selv.
Heller ikke på Christiansborg var der tvivl om, at Glistrup var knivskarp. Blandt andet har tidligere socialdemokrat Svend Auken udtalt:
“Han var en stor hjælp som kollega, for han forstod alt, hurtigere end alle andre på Christiansborg. Han var måske en af de fem mest begavede folketingsmedlemmer, der har været siden Anden Verdenskrig.”
Mogens Glistrups IQ er ukendt, men det vides med sikkerhed, at han var lynende intelligent. Forhenværende formand for Fremskridtspartiet i Gladsaxe, Lars Franyó, siger om Mogens Glistrup:
“Mogens Glistrup er ubetinget den største begavelse, jeg nogensinde har mødt. Han var lynende intelligent og kunne i løbet af ingen tid gennemskue den mindste detalje.”
Det er helt tydeligt, at Mogens Glistrup var respekteret blandt de politiske kollegaer, selvom de fleste var uenige med ham. Mange udtrykker, at de er ærgerlige over den måde, hvorpå Glistrup udnyttede sin begavelse.
Venskab med Simon Spies
Blandt unge mennesker i dagens Danmark, er Mogens Glistrup måske mest kendt fra filmen “Spies & Glistrup”, der udkom i Danmark i 2013. Filmen beskriver den intelligente advokats forhold til rejsekongen, Simon Spies.
Se traileren til filmen her:
Mogens Glistrup fungerede som advokat for rejseselskabet Spies Rejser samt Simon Spies som privatperson. De to siges at have haft et tæt venskab på trods af deres forskelligeheder.
Læs artiklen, hvor Holger Damm, tidligere finansdirektør i Spies Rejser, fortæller om Spies og Glistrups venskab lige her.
Selvom de to mænd var tætte, fik Mogens Glistrup ikke lov til at lave sine skattefiduser hos Spies Rejser. Simon Spies ønskede ikke at få hverken medierne eller myndighederne på nakken, derfor bad han Mogens Glistrup om ikke at fifle med skatten for firmaet, hvilket Glistrup accepterede.
Selvom mange danskere nød filmen om Mogens Glistrup og Simon Spies’ tætte forhold, udtrykker Jørgen Glistrup – Mogens Glistrups søn – at han er utilfreds med filmen. Han siger nemlig, at filmselskabet har pyntet på sandheden, og at de to hovedpersoner fremstilles helt forkert.
Læs Jørgen Glistrups udtalelser her.
Der hersker derfor tvivl om, hvor tæt et venskab Simon Spies og Mogens Glistrup egentlig havde. Det er dog med sikkerhed sandt, at Mogens Glistrup var advokat for Simon Spies og Spies Rejser igennem en lang årrække.
Konklusion
Mogens Glistrup må siges at være en svindler udover det sædvanlige. Det var aldrig en hemmelig, at han med vilje undlod at betale skat. Faktisk var han ligefrem stolt af, hvordan han udnyttede hullerne i den danske skattelovgivning og løb om hjørner med myndighederne.
Selv under afsoningen af dommen for skattesvig i Horserød Statsfængsel fortsatte han med at kritisere skattesystemet og opfordre danskerne til skattesnyd.
Mogens Glistrup var aldrig bange for at sige sin mening og fortsatte med at provokere og overraske den danske befolkning helt frem til sin død i 2008.
Der er ingen tvivl om, at Mogens Glistrup er en svindler til historiebøgerne.
Bøger om Mogens Glistrup
- Anne-Marie Glistrup: “Fra Bornholm til Folketinget” (2013)
- Anne-Marie Glistrup: “Mogens Glistrup – Provokatøren og systemkritikeren” (2014)
- Flemming Chr Nielsen: “Anarkisten: En biografi om Mogens Glistrup” (2017)
- Mogens Glistrup: “De fremmede i landet” (1991)
- Mogens Glistrup: “Glistrup om Glistrup-sagen” (1983)
- Mogens Glistrup: “Glistrups lille sorte” (1973)
Film om Mogens Glistrup
- “Spies & Glistrup” (2013)
