Lars Nørholt er svindleren i den såkaldte Hesalight-sag, som er en af de største erhvervsskandaler i dansk historie. Han har svindlet for mere end 500 millioner kroner under forskellige forhold, som du kan læse meget mere om her. Nørholt er gået fra at have alt man kunne ønske sig – til at miste det hele igen.
Omfattende svindel
Lars Nørholt er født i 1971. Han er manden bag virksomheden Hesalight, som handlede med LED-lamper for både offentlige og private kunder. Han kan betegnes som en storsvindler helt ind til benet. Selv sin uddannelse har Nørholt været uærlig om.
Nørholy har angivet at have gennemført en bachelor på CBS (Copenhagen Business School) i regnskab og finansering, hvilket ikke er tilfældet. Han har godt nok haft sin gang på CBS, men det blot i 1. del af HD Diplomuddannelsen.
Lars Nørholt var direktør i lampevirksomheden Hesalight, som lå i Roskilde. På få år oplevede virksomheden en vækst, der næsten var for god til at være sand – hvilket også var tilfældet.
I 2009 opstartede Nørholt lampevirksomheden Hesalight. Virksomheden solgte LED-belysninger, hvor kunden betalte hen ad vejen som elregningen faldt. Denne forretningsstrategi krævede dog omfattende investering, eftersom at indtjeningen ville komme ind løbende.
Falske obligationslån
Lars Nørholt lykkedes med at få skabt en succeshistorie om sin egen virksomhed som var nok til at det lykkedes ham at sikre Hesalight omfattende økonomisk støtte via obligationslån.
I 2014 fik Nørholt blandt andet Pensam, Danske Capital og Pensionsdanmark til at låne Hesalight omkring 600 mio. kr med den tro, at det gik virksomheden godt. Lånene blev givet på baggrund af falske kontrakter med forskellige kunder, heriblandt også Starbucks. De falske kontrakter lød på flere hundrede millioner kroner.
Andre virksomheder, som han har taget ved næsen, er Danske Bank og IKEA.
Falske nøglekunder
Udover ovenstående virksomheder fremgik det af Hesalights regnskab, at blandt andet Arla og Novo Nordisk havde købt deres produkter, og at de var nøglekunder. Det var dog ikke tilfældet, for virksomhederne havde aldrig handlet med Hesalight eller haft noget med virksomheden at gøre. Der viste sig at være en af Nørhols svindelmetoder, hvormed Nørholt sikrede sig positiv omtale om Hesalights vækst.
Det skulle dog vise sig, at obligationslånene ikke var tiltænkt virksomhedens udvikling men derimod skulle finansiere Nørholts egne fornøjelser og vanvittige forbrug.
Skyld i store økonomiske tab
Nørholts svindel har resulteret i økonomisk tab på over 800 millioner kroner. Nørholt har undervejs udbetalt betydelige summer til sig selv gennem sit firma. Penge, som han og hans hustru blandt andet har brugt på at købe luksusboliger på Mallorca for op mod 100 millioner kroner.
Pengene er derud over blevet brugt på selskaber og på en dyr kjole til Fru. Nørholt.
Den endelige tiltale, som blev rejst mod Nørholt af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) i april 2018, indebar svindel for intet mindre end 562 millioner danske kroner fordelt på forskellige forhold.
Tiltalen lød på bedrageri af særlig grov beskaffenhed, dokumentfalsk af særlig grov karakter, mandatsvig af særlig grov beskaffenhed, skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed samt momssvig af særlig grov karakter.
Grundet den omfattende tiltale blev der krævet et erstatningsansvar. Derud over blev det krævet, at Lars Nørholt kom i konkurskarantæne.
Afsløringen
I foråret 2016 fik Børsen sat en stopper for Nørholts svindel da de afslørede ham.
Hesalights regnskaber blev set efter i sømmene af Erhvervsstyrelsen, som har dumpet dem. Herefter sluttede eventyret for Hesalight, som i november 2016 gik konkurs.
I forbindelse med afsløringen kom det frem, at Nørholt var forbundet til mange flere konkurser end Hesalights.
Dommen
Med den omfattende svindel i bagagen risikerede Nørholt til en straf på op til 8 års fængsel, da han kom for retten i august 2018. Det var en retssag, som blev berammet til hele 25 retsdage.
Under afgørelsen af sagen blev det beskrevet at ”kriminaliteten har været planlagt og systematisk. Den har endvidere været præget af en betydelig ligegyldighed over for andres aktiver”.
Den endelig dom faldt den 24. januar 2019 i Byretten i Roskilde og lød på 7 års fængsel. Dermed kan Nørholts straf sidestilles med nogle af de strengeste i dansk historie for økonomisk svindel i nyere tid såsom Stein Baggers dom, som faldt tilbage i 2009.
Ud over Lars Nørholt er tre andre blevet stævnet i sagen. Her er blandt andet tale om den tidligere ledelse i Hesalight samt selskabets revisor, Frank Bergmann Hansen. De tre nægter dog at have kendskab til svindlen.
Forsøg på frifindelse
Lars Nørholt ankede dommen på stedet. Han påstod sågar at der han burde blive frifundet.
I marts 2020 blev det slået fast, at Nørholt har erstatningsansvar for de tab han har forårsaget med Hesalight. En erstatning, der lyder på 200 millioner kroner.
Ankesagen blev afgjort i begyndelsen af april i år, 2020, i Østre Landsret. Her blev dommen stadfæstet og dermed blev det slået fast, at Nørholt har sikret sig 7 år bag tremmer.
Som del af dommen blev det slået fast, at han skal betale en bøde på 15 millioner kroner. Derudover har Nørholt og hans hustru fået konfiskeret 50 millioner kroner.
Som prikken over i’et fik Nørholt frataget retten til at drive virksomhed fremadrettet.
Hvis du vil vide mere om andre større danske skandaler kan du klikke her og læse om top 10 over Danmarks største svindelsager.