Jan Bonde Nielsen - driftig erhvervsmand og muligvis svindler

Jan Bonde Nielsen – driftig erhvervsmand med royale bekendtskaber og – muligvis – svindler for et trecifret millionbeløb

Med udgangspunkt i definitionen på en svindler, vil det være forkert at referere til Jan Bonde Nielsen som en ”svindler.” Han er nemlig til dato aldrig er blevet dømt for bedrageri.

Alligevel er Bonde Nielsen en yderst interessant karakter, der gennem flere årtier har skabt overskrifter i de danske medier. Han er kendt for sin ekstravagante livsstil, sit venskab med de kongelige samt sin erhvervsmæssige virkelyst, der – af flere omgange – har ledt ham i retten.

Særligt B&W-sagen, der i begyndelsen af 1980’erne var på alle danskeres læber, gjorde Jan Bonde landskendt. Men hvad gik sagen egentlig ud på? Hvad er historien bag denne mystiske erhvervsmand, der har drevet forretning i alle afkroge af verden og angiveligt havde et tæt venskab med prins Henrik, før hans død?

Jan Bonde Nielsen – uddannelse og tidlig karriere

Jan Bonde Nielsen, i skrivende stund (20. februar 2020) 82 år gammel, blev født den 20. maj år 1938. Allerede efter 8. klasse forlod Bonde Nielsen skolen – uden at færdiggøre sin gymnasiale uddannelse – for i stedet at gå i lære som gartner på Fyn.

Han var særdeles grebet af gartnerfaget og valgte af den grund at videreuddanne sig i henholdsvis Frankrig, Schweiz og Holland. I 1957, efter sin hjemkomst fra udlandet, påbegyndte Bonde Nielsen præliminæreksamen med et ønske om efterfølgende at søge ind på Landbohøjskolen. Han fik dog aldrig færdiggjort præliminæreksamen og fik dermed aldrig sit eksamensbevis.

Sideløbende med perioden som studerende begyndte han at interessere sig for at skabe forretninger. Interessen for virksomheder, kombineret med hans passion for gartnerfaget, udmundede i 1959 i stiftelsen af gartnerivirksomheden Dansk Crysantemum Kultur. Dette blev i 1963 til DCK – International A/S.

Et firma i hurtig vækst

Firmaet udviklede sig i løbet af årene til at blive Europas største producent af stiklinger. Planterne blev dyrket på Sardinien og i Kenya på egne gartnerier. Dernæst blev de rodfæstet i Danmark hvorfra de blev transporteret og solgt til resten af de europæiske lande.

Firmaets aktionærkreds bestod hovedsageligt af medlemmer af Foss-familien, som Bonde Nielsen kendte gennem sin daværende hustru, Margrethe Cordelia Foss. Efter en del år med masser af succes gik DKC dog konkurs i 1977.

DCK – International A/S var med til at starte en milliardindustri i Kenya. Bonde Nielsens store succes med gartnerfirmaet gik da heller ikke ubemærket hen hjemme i Danmark. Der gik ikke længe fra virksomheden blev stiftet før den fremgangsrige, erhvervsdrivende gartner blev tilbudt en lang række bestyrelsesposter i forskellige danske virksomheder.

Navnet ”Jan Bonde Nielsen” begyndte stille og roligt at være velkendt i det danske erhvervsliv. Det skulle vise sig også at blive velkendt i den almene danskers ører.

Tiden hos Burmeister & Wain

Det kom som noget af et chok, da Jan Bonde Nielsen i 1974 købte aktieflertallet hos det københavnske skibsværft og dieselmotor-producent B&W. B&W havde gennem en lang årrække været en af dansk erhvervslivs største kæledægger.

Virksomheden, der blev grundlagt helt tilbage i 1846, var Danmarks førende indenfor faget og voksede sig stærkt gennem 1960’erne. Da det internationale konkurrencepres pludselig blev aktuelt i 1970’erne, fik succesen dog en ende. De økonomiske problemer begyndte at hobe sig op.

Af den grund blev Bonde Nielsen da også set som noget af en galning, da han købte sig ind i virksomheden. Mange havde den forestilling, at Bonde Nielsen ville forsøge at afvikle B&W på bedste vis, da firmaet ikke umiddelbart så ud til at kunne reddes.

Opførelsen af Storebæltsbroen bliver vendepunktet

Bonde Nielsen mødte en del modstand blandt virksomhedens ansatte på grund af rationaliseringer og nedlæggelser, der var nødvendige for at få virksomheden på ret køl. Han vandt dog de tilbageværende ansattes opbakning ved fx at udråbe B&W til at være entreprenør i forbindelse med opførelsen af Storebæltsbroen. Dette ville sikre dem arbejde langt ud i fremtiden.

På grundlag af en lang række analyser af virksomhedens økonomiske og konkurrencemæssige tilstand, stiftede Bonde Nielsen Burmeister & Wain A/S som nyt moderselskab med det formål at redde virksomheden. Det lykkedes i første omgang med bravour.

Efter første årsregnskab med Bonde Nielsen ved roret havde Burmeister & Wain A/S et samlet overskud på 103 millioner kroner før skat. Overskuddet steg i årene indtil 1978 til hele 211 millioner kroner.

I årene 1975-1976 samt 1979 var Jan Bonde Nielsen bestyrelsesformand i Burmeister & Wain A/S – i årene 1976-1979 var han også direktør. Efter nogle år med stor fremgang, valgte man i 1978 at fusionere med en række mindre konkurrenter.

Der blev taget et langfristet lån på 300 millioner kroner, der skulle finansiere fusioneringen. Det så ud til at gå strygende for den københavnske virksomhed og Jan Bonde Nielsen. Den 20. juli 1978 bragte Politiken dog en artikel, der skulle ende med at blive virksomhedens endeligt.

Nedturen kommer for Jan Bonde Nielsen

Artiklens overskrift lød ”B&W-direktøren slog sig op på et tomt selskab”. Bag titlen gemte sig en afsløring af, at Jan Bonde Nielsen efter sigende havde lånt 100 millioner kroner uden sikkerhed.

På et splitsekund var B&W og Bonde Nielsen i modvind, og det skabte tvivl hos de banker, der finansierede lånet.

Bankerne trak sig i 1980, og virksomheden led nu under betalingsstandsning. Dette resulterede i B&W’s konkurs samt salget af B&W-diesel til den tyske MAN-koncern. Det var ikke just populært blandt danskerne, der mente, at Bonde Nielsen solgte et vigtigt dansk klenodie.

B&W bragte Jan Bonde Nielsen i yderligere problemer, da han i år 1982 blev tiltalt for groft mandatsvig i forbindelse med en aktieoverdragelse. Angiveligt skulle Bonde Nielsen have svindlet for ikke mindre end 146 millioner kroner.

Inden sagens begyndelse havde Bonde Nielsen dog forladt landet og bosat sig i England, hvor mandatsvig ikke er en forbrydelse i henhold til straffeloven. Det betød, at manden bag B&W’s store succes og ligeså store nedtur ikke kunne udleveres fra England til Danmark.

Retsmøder på lang afstand

Han indvilgede dog i at deltage i en lang række ugentlige retsmøder på trods af den lange afstand mellem England og Danmark. Sagen var en langvarig affære. Først i 1986 blev Bonde Nielsen frikendt ved Københavns byret.

Efter domsafsigelsen ankede bagmandspolitiet sagen til landsretten. På det tidspunkt havde Bonde Nielsen dog fået nok af flyveturen mellem London og København. Han mødte ikke op ved domsforhandlingen i Østre Landsret. Bonde Nielsen ville ikke bruge mere tid på sagen, og mente i øvrigt heller ikke, at han ville få en fair rettergang.

Retten besluttede i 1987, at det ikke var muligt at gennemføre retssagen uden Jan Bonde Nielsens tilstedeværelse og valgte med den begrundelse af udskyde den. I 1995, da Jan Bonde Nielsen endnu ikke havde vist sig i Danmark, opgav anklagemyndigheden ankesagen.

Er du interesseret i, hvordan historien blev dækket af medierne dengang, kan du klikke her og se et klip fra DR omhandlende Jan Bonde Nielsen m.m.

Tiden efter B&W-sagen

Jan Bonde Nielsen lever stadig i bedste velgående og har siden B&W-sagen absolut ikke ligget på den lade side. Fra sit hjem i London har Bonde Nielsen gennem de sidste mange år drevet nationale såvel som internationale virksomheder med stor succes. Langt de fleste af dem er dog endt i konkurs samt en efterfølgende retssag.

En af Bonde Nielsens største bedrifter siden B&W-tiden, er selskabet United Dutch Holding, der i en periode var så fremgangsrigt, at det ejede Wembley Stadium i London. I 1993 var festen dog forbi. United Dutch Holding måtte lukke og slukke med en enorm gæld. Det lykkedes dog Bonde Nielsen at skaffe en gældssanering ved den britiske domstol i 1998.

Store forretninger i Sovjet

Værd at nævne er også hans forretninger i det forhenværende Sovjetunionen. Her havde Jan Bonde Nielsen i en årrække stor succes med at opkøbe og privatisere statslige virksomheder.

Han kom dog endnu engang i problemer i forbindelse med salget af en sovjetisk olieterminal. Aftalen med aktørerne gik på, at Jan Bonde Nielsen skulle lade 100 millioner kroner blive i olieselskabet 12 måneder efter købet.

Pengene blev dog ikke stående i selskabet. I stedet investeret i nogle af Jan Bonde Nielsens andre ”tvivlsomme” projekter og forsvandt dermed. Dette førte til endnu en retssag, men også denne gang slap Jan Bonde Nielsen fri af domstolens kløer.

Et kenyansk eventyr slutter også brat

I 2013 blev Bonde Nielsen retsforfulgt i Kenya. Han havde angiveligt udført ”væbnet besættelse” af et område, der ikke tilhørte ham, med hjælp fra en flok bevæbnede mænd. Han måtte efterfølgende skille sig af med den luksusranch, som gennem flere år har huset rige safarigæster.

Jan Bonde Nielsen opholder sig i dag hovedsageligt i Rusland med sin kone, Lone Bonde Nielsen, som han har været gift med siden 1980. Han har skrevet bøgerne ”Dømt” (1980) og ”Frikendt” (1986).

Jan Bonde Nielsen fylder 80

I forbindelse med Bonde Nielsens 80-års fødselsdag i 2018 blev der skrevet flere artikler om ham og hans liv i de danske blade og aviser. Interessant er det, at han efter sigende selv skulle have kontaktet Berlingske og bedt dem formulere en artikel om hans velgørende projekter i Afrika samt hans store fokus på ulandsbistand. Dette ønske fik han dog ikke opfyldt.

I 2018 udkom bogen ”Afsløret” af Birgitte Dyrekilde og Michael Teschl. Den modtog Ekstra Bladets ”Cavling”-pris – noget af det mest prestigefyldte man kan vinde indenfor dansk journalistik:

Et liv i luksus og venskab med de kongelige

Selvom Bonde Nielsen af flere omgang har fremlagt beviser på, at han ikke er i besiddelse af en stor formue, siges han altid at have levet et liv i luksus. Der bliver ikke sparet på privatfly, ekstravagante hotelophold eller dyre gaver til både kone og børn. I ”Afsløret” (2018) fremgår det, at det med al sandsynlighed er alle andre end Jan Bonde Nielsen selv, der financierer morskaben.

Med til den ekstravagante livsstil hører også royale venner i form af det danske regentpar, Dronning Margrethe d. 2. og Prins Henrik. I ”Afsløret” (2018) fortæller Bonde Nielsen selv, hvordan han og Prins Henrik var pot og pande.

Den danske erhvervsmand tog efter eget udsagn del i adskillige officielle anliggender såsom sejlture og middage. Hans datter gik på lilleskolen på Amalienborg sammen med kronprins Frederik og prins Joachim. Da Frederik og Mary i 2004 var på bryllupsrejse, opholdt de sig endda på Bonde Nielsens kenyanske luksusfarm.

Da Jan Bonde Nielsen og Lone Bonde Nielsen blev gift i 1980, foregik festen sammen med den kongelige familie på Marselisborg Slot i Århus. Det skulle angiveligt også være Dronning Margrethe, der hjalp Lone med at pakke flyttekasserne, da Jan Bonde Nielsen rejste til London i forbindelse med retssagen i 1982.

Selvom mange mente, at venskabet under B&W-retssagen kunne være skadeligt for regentparrets omdømme, fortsatte Dronning Margrethe og Prins Henrik det tætte venskab med Familien Bonde Nielsen.

Konklusion – Jan Bonde Nielsen

Om Jan Bonde Nielsen virkelig er en svindler, kan der ikke svares klart på.

På trods af en række mystiske økonomiske omstændigheder modtog han aldrig en dom i B&W-sagen og er desuden gået fri i alle andre svindelsager.

Om ikke andet kan det konkluderes, at han er en yderst arbejdsom mand med store visioner og en interessant livsstil.

Jan Bonde Nielsen vil nok aldrig helt vil forlade mediernes søgelys.

Andre webartikler om Jan Bonde Nielsen

Bøger om Jan Bonde Nielsen

Jan Bonde Nielsen – svindler eller ej?