Historien om Britta Nielsen er bemærkelsesværdig på flere måder. For hvordan kunne en mangeårig ansat i Socialministeriet få sig selv til at rage millioner af kroner til sig? Og hvordan kunne det overhovedet lade sig gøre?
“Vi jokede på arbejdet med, at man nemt kunne tage penge og rejse til Bahamas …”
Sådan var en normal arbejdsdag i Socialstyrelsen på Britta Nielsens tid. Hvad de andre lavede sjov med, gjorde Britta Nielsen alvor af – igennem mange år og til mange millioner kroner.
Nima Nabipour, Britta Nielsens advokat, fremførte under retsmøderne, hvor nemt det var at svindle som ansat i Socialstyrelsen. Det skulle dog også være den eneste mulige formildende omstændighed i forbindelse med det gigantsvindel, Britta Nielsen gjorde sig skyldig i.
Man skal ikke friste svage sjæle, hedder det sig. Derfor er det absolut ikke anbefalelsesværdigt at lade sin pung, telefon eller laptop ligge og flyde, hvor lange fingre måske færdes. Men er sagen om Britta Nielsen i virkeligheden så simpel? Et svagt menneske fristes af en mulighed for at rage til sig i millionklassen – og så er det nødvendigvis også, hvad der sker?
Sikkert er det, at Britta Nielsen skriver sig ind i danmarkshistorien for svindel som en af de mest kyniske og langtidsholdbare tyveknægte. 117 millioner kroner – måske endnu mere – så stort blev beløbet som bl.a. kommunekasser måtte se gå deres næser forbi pga. en medarbejder i Socialstyrelsen med smag for selvberigelse på de svages bekostning.
Vi byder på det forkromede overblik i sagen om Britta Nielsen. Læs med og bliv forarget til den helt store guldmedalje!
Britta Nielsen – fra fortjentmedaljen til fængsel
Hovedpersonen i denne svindelsag fik faktisk fortjenstmedaljen overrakt i 2017 for mange års tro tjeneste i Socialministeriet. Året efter ramlede det hele så, da Britta Nielsen blev bortvist og sigtet for datasvindel i millionklassen.
Efter en flugt, der endte en tidlig morgen i Sydafrika, blev hun bragt tilbage til Danmark, hvor masser af millioner ikke var tilfaldet samfundets svageste – men i stedet havnet i Brittas og familiens lommer.
Barndom i middelklassen
Britta Nielsen blev født ind i middelklassen i 1954. Som datter af en ekspeditrice og en lagerarbejder, stod det ikke ligefrem bøjet i neon, at hun senere skulle blive eftersøgt for svindel i millionklassen. Det har ganske givet ikke været en barndom præget af luksus. Det skulle der senere blive rettet op på – for penge, der var beregnet til samfundets svageste.
I sine tidlige 20’ere startede Britta Nielsens forhold til den 12 år ældre pakistaner Khursheed Hayat, der arbejdede som ufaglært bryggeriarbejder. Igen ikke noget, der ligefrem indikerede et kommende liv i sus og dus. Britta skulle senere overraske!
Parret blev gift og fik tre børn. Mere om dem senere, da de også har deres andel i affæren. I 1986 bosatte familien sig i en 174 m2 stor villa i Hvidovre – en villa, der senere skulle blive sat til salg under omstændigheder, Britta Nielsen nok ikke havde drømt om, dengang købsaftalen blev underskrevet og familien fik mere plads at boltre sig på.
Khursheed Hayat arbejdede sig op til at blive ekspeditionsleder hos Carlsberg. En stilling han bestred ved sin pludselige død i 2005. Med et var Britta Nielsen alene med tre børn – om det var noget, der fik svindelen til at ekskalere, er et åbent spørgsmål.
Sikkert er det dog, at hele den kreative tilgang til jobbet tog sin begyndelse mange år før.
Gentagne fejl førte til advarsler allerede i år 2000
Studerer man sagen, står det ganske klart, at svindelen kunne, burde og skulle have været stoppet mange år før. I år 2000 fik Socialministeriet således et hint om, at kontorfuldmægtig Britta Nielsen havde problemer med at følge reglerne. Det kom dog ikke videre end en skriftlig advarsel ved den lejlighed. Noget, som ganske givet ikke har bekymret hende i alvorlig grad.
Britta Nielsen blev ansat som sagsbehandler i Socialministeriet i 1977 og steg i graderne over årene, hvad der altså endte brat med en titel som kontorfuldmægtig i 2018. Efter 40 års ansættelse i 2017 modtog hun endda Dronningens fortjenstmedalje i sølv – uden tvivl noget, man senere har fortrudt så grueligt.
Som ansat i Socialstyrelsens tilskudsordning, var det mange millioner, hun sad med mellem hænderne. Der blev joket på kontorerne om, hvor let det egentlig var at fuske med udbetalingerne. Skulle man lige lade en million dumpe ned i lommen på sig selv og tage flyveren til Bahamas eller et andet sted mad strand og palmer?
Sådanne bemærkninger har sikkert givet anledning til mange grin – men få kunne forestille sig, at en af de mest erfarne medarbejdere havde bedrevet grov svindel igennem mange år.
Sådan blev svindlen opdaget
Alle svindelnumre har deres levetid. Vælger man at gøre tvivlsom karriere som storsvindler, skal man vide, at lykken vender på et eller andet tidspunkt – og heldigvis for det. Britta Nielsens svindel var særligt usympatisk, da hun som ansat i Socialstyrelsen videreformidlede penge til samfundets svageste. Det afholdt hende dog ikke i at få i omegnen af 117 millioner kroner til at havne i sine egne og familiens lommer.
Britta Nielsen må betegnes som en omvendt Robin Hood – stjal fra de fattige og gav til sig selv:
Intern kontrol blev stopklodsen
Det var intern kontrol, der endelig fældede Britta i 2018. Regnskabet for 2017 stemte nemlig ikke helt. Socialstyrelsen havde overført et stort beløb til en kommune, der dog kun kunne redegøre for at have modtaget et noget mindre beløb. Hvor de resterende penge var blevet af, blev derfor genstand for en undersøgelse.
En konto i Danske Bank, som ikke tilhørte den omtalte kommune, var blevet beriget med flere overførsler over tid. Alle indbetalinger havde det til fælles, at de skulle have været havnet på forskellige kommunekonti. Man kan undre sig over, at en så simpel fremgangsmåde ikke blev afsløret langt tidligere.
Nu var det blot at følge datasporene, som de omtalte overførsler havde ført med sig. De førte naturligvis alle til Britta Nielsen, der havde ændret kontonumre til indbetalinger i mange tilfælde og senere rettet dem tilbage igen. Simpelt og effektivt – så længe det varede.
Men ikke nok med det. Britta Nielsen havde skam været endnu mere kreativ i sin måde at fylde sine lommer på. Med oprettelse af fiktive støtteprojekter gik det tjept med at lænse statskassen for millioner. Igen skal der herfra udtrykkes dyb undren over, hvordan svindelen kunne blive så omfangsrig, før den blev afsløret.
Sporene fra svindelen peger helt tilbage til 2002. Men med en ansættelse i det samme system, der tog sin begyndelse allerede i 1977, er det langtfra utænkeligt, at der er blevet bedraget for over de 117 millioner kroner, som tiltalen lyder på – men man kan naturligvis ikke blive dømt for andet, end hvad der kan bevises.
Britta Nielsen meldte sig syg og tog flugten
Da det stod klart for Britta Nielsen, at hun endelig var blevet afsløret, sygemeldte hun sig og tog angiveligt hurtigt flugten til Sydafrika, hvor hun ejede flere ejendomme. Måske fordi Sydafrika ligger så fjernt fra Danmark, skønnede hun det muligt at gemme sig der – eller i hvert fald undgå udlevering.
Det var sønnen, der først blev anholdt – mistænkt for groft hæleri til 3,6 millioner kroner. I Johannesburgs lufthavn stoppede legen for hovedpersonens 38-årige søn, der gennem årene nød godt af morens tvivlsomme arbejdsmoral.
Seks dage senere gik den så heller ikke længere for Britta Nielsen. Tidligt om morgenen 5. november anholdtes hun i en lejlighed i Johannesburg. Efter indledende retsmøder i Sydafrika udleveredes både Britta og søn til Danmark, hvor de ankom 10. november. Her varetægtsfængsledes de ad flere omgange indtil retssagen kunne begynde. Sønnen nægtede sig skyldig imens Britta forholdt sig tavs.
Sådan ser man ud, når man er blevet fanget og er endt i en sydafrikansk retssal:
Pengene fik ben at gå på
Noget, som mange følgere af denne sag kan blive nysgerrige omkring er, hvad de stjålne penge egentlig blev brugt på. Det er kommet frem, at en ejendom i Sydafrika røg på tvangsauktion. Men hvad blev der ellers spenderet penge på igennem alle disse svindlerår?
En stor del af pengene er blevet hævet som kontanter i Danske Bank og hæveautomater i forskellig valuta. På den måde bliver pengenes spor selvfølgelig endnu sværere at følge. Et godt gæt er dog, at pengene blev brugt på dagligdagsluksus i store mængder. Det er oplagt, at der lå store gaver under juletræet, når familien Nielsen var samlet i den søde juletid.
Britta Nielsen var også glad for at rejse, og det er jo altid rart at have lidt at rutte med under sydens palmer. Faktisk hævede hun intet mindre end 25 milioner i kontanter igennem årene 1997-2018 – ofte i Danske Bank, hvor maksimumsbeløbet 15.000 kr. i kontanter over røg over skranken. Heller ikke det, var noget, som fik alarmklokkerne til at bimle og bamle.
Er man interesseret i heste, vil man vide, at det let kan blive en særdeles dyr hobby. Og lige nøjagtig hestene havde Britta en særlig kærlighed til – eller mere nøjagtigt havde datteren Samina Hayat en hestehobby.
I alt over 30 millioner kroner blev overført til datterens hestefirmaer og private konti. De heste, der blev købt, var dog ikke længere meget værd, da arbejdet med at skrabe statens penge hjem gik i gang.
Enhver væddeløbshest har sin levetid – ligesom svindlere
Tilbage til det med rejserne. Vi skal endda så langt væk som til Sydafrika, hvor Britta Nielsens konto blev beriget med store beløb på jævnlig basis. De gik bl.a. til en prægtig ejendom, som dog ikke indbragte den danske stat nær så meget, da den røg på tvangsauktion. Også den svenske ødegård trak, hvilket der naturligvis blev spenderet anseelige beløb på.
Udgifterne til privat forbrug blev dog ikke kun klaret med kontanter. Transaktionerne viser også køb for store beløb på biler, køkkener, smykker og så de indkøb, som ikke umiddelbart kan placeres. I alt 5 millioner kroner er der blevet snoldet for på denne måde.
Og til slut skal vi tilbage til familien – døtre, søn, svigersøn og mand, som vurderes at have modtaget håndsrækninger til den nette sum af 7,1 millioner kroner. Læs mere her.
Jo, det betaler sig absolut at have tætte bånd med en storsvindler. Altså så længe det nu varer …
Begyndelsen på retssagen – Britta Nielsen erkender sin skyld
Således udtrykte Britta Nielsen sig i retten under forhør af sin advokat Nima Nabipour:
Jeg ville gerne ud af det her med min trang til at tage de her penge. Jeg havde ikke lyst til at gøre det, jeg sad og lavede.
Britta Nielsens indrømmelser minder til en vis grad om en tidligere amerikansk præsident, som havde et seksuelt forhold til sin praktikant. Som svar på spørgsmålet om, hvorfor han gjorde det, lød det: “Because I could …”
Britta svindlede, fordi hun havde mulighed for det – og fordi hun ikke kunne lade være. Så simpelt lader svaret til at være.
Sæt ræven til at vogte gæs, og så skal du bare se løjer!
Britta må lægge ører til nok en revysang:
Det var for let at svindle på Socialstyrelsen. Der var ikke kontrol nok, og det gjorde, at Britta Nielsen kunne fortsætte med at lade store beløb gå i egne lommer. Svaret på, hvordan svindelen kunne finde sted over så mange år, er derfor ligetil – der var simpelthen ikke orden i sagerne hos Socialstyrelsen. Ifølge Britta Nielsens udsagn var regnskaberne ofte 6-9 år bagud – ikke ligefrem noget, der gør det nemmere at opdage urent trav.
Retssagen mod Britta Nielsen havde ellers karakter af en delvis tilståelsessag, hvor forsvaret sigtede mod en række formildende omstændigheder, som givetvis kunne give en mildere straf i sidste ende.
Det var en brødebetynget og trist Britta Nielsen, som mødte ind i retten. Det varede endda ikke længe før hovedpersonen selv måtte afhentes i ambulance med nogle dages udskydelse som resultat. Britta Nielsen havde glemt at tage sin medicin, lød forklaringen.
Britta erkendte indledningsvis at have foretaget transaktioner fra Socialstyrelsen til egne konti. Herefter blev det dog et arbejde mod at bevise de enkelte tilfælde, da den tiltalte ikke erkendte sin skyld i alle fremlagte anklager. Sammen med Britta Nielsen mødte hendes tre voksne børn og svigersøn også i retten, da de alle var tiltalte.
Sådan kan man også tilbringe tid sammen i familiens skød.
6,5 år bag tremmer – den endelige dom
Efter en retssag, der varede noget længere end beregnet, faldt der d. 19/2 2020 dom i sagen. 6,5 år bag tremmer lød afgørelsen fra dommeren.
En fattet Britta Nielsen modtog sin dom, som ikke blev anket. Anklageren var gået efter 8 års fængsel, men erklærede sig i øvrigt tilfreds med retssagens afslutning. Også Britta Nielsens forsvarer, Nima Nabipour, var tilfreds med sagens afslutning:
Min klient er lettet og glad for, at det hele er overstået. Seks et halvt år er i overenstemmelse med praksis på området, mener jeg. Min påstand var omkring de fire til seks års fængsel.
Baggrunden for straffens udmåling bunder i flere forskellige forhold:
- Britta Nielsen bedrev svindel over en nærmest uhørt lang årrække. Helt tilbage til 1993 kan de første svindelnumre spores – en svindel, der først blev sat en stopper for i 2018.
- De mange millioner, der havnede i Brittas og familiens lommer, blev groft sagt stjålet fra de svage og udsatte i samfundet.
- Bedrageriet fandt sted på Britta Nielsens eget initiativ. Retten fandt altså ikke hold i påstande om, at hun var blevet presset af medsammensvorne til at fortsætte svindelen over den lange årrække.
Og sådan blev der sat punktum for den langvarige svindelsag med Britta Nielsen i hovedrollen – en af de helt spektakulære sager om bedrageri i Danmark.
