Han snød for en uhyggelig sum penge og fik hele Danmark til at heppe på sig – Her er Kurt Thorsen sagen i korte træk!

Kurt ThorsenDe fleste danskere vil nok generelt mene, at sager om økonomisk kriminalitet er lidt småkedelige. Men en enkelt sag har interesseret og underholdt rigtig mange danskere – og det er PFA-sagen, hvor Kurt Thorsen sammen med direktøren for PFA Byg, Rasmus Trads, blev anklaget for bedrageri og dokumentfalsk. Sagen gav flere sammenstød imellem de to, hvilket ofte var ganske underholdende.

Kurt Thorsen blev født i Århus den 6. november 1954, og er søn af fabrikanten G. A. L. Thorsen. Kurt Thorsens barndom var meget gennemsnitlig, ses der bort fra faderens rigdom, og det er først i hans unge år, at han begynder at træde frem. Han fik således en uddannelse som jurist, og relativt hurtigt blev han kendt for at være en dygtig entreprenør, der var yderst idérig, og som havde et ry for at levere projekter af høj byggemæssig kvalitet.

Desværre hang hans økonomiske planer ikke altid sammen, og i 1992 blev han erklæret personlig konkurs.

PFA LogoPFA-skandalen begyndte sin spæde begyndelse i slutningen af 1990’erne, hvor Kurt Thorsen foreslog at sammenlægge virksomhederne Norden, Gefion og CVI International. Dette skulle lægges sammen til  ét børsnoteret ejendomsselskab, samtidig med, at der skulle opføres eksklusive luksuslejligheder i Tuborg Havn, samt oprettes en ferieby i Spanien.

Denne finansiering blev tilvejebragt af, så det ud til, ægte garantier fra PFA Pension. Det varede dog ikke længe før at direktøren for PFA Pension, Rasmus Trads, indrømmede dokumentfalsk, og således indrømmede, at han havde forfalsket den administrerende direktør André Lublins underskrift. Da denne indrømmelse kom for dagen, faldt projekterne sammen, og der blev rejst tiltalte imod Rasmus Trads og Kurt Thorsen. De skulle angiveligt have begået bedrageri og dokumentfalsk for i alt 3,7 milliarder kroner.

Undervejs i retssagen var der flere sammenstød imellem de to herrer, der ofte ikke var blege for at kalde hinanden for ret vulgære og obskøne ting. Dette bragte sagen til den brede befolknings kendskab, samt interesse. Ofte var det Kurt Thorsen, der kom med nogle sjove kommentarer undervejs, hvilket fik Rasmus Trads til at ryge op i det røde felt, hvorfra tingene eskalerede ret hurtigt. Her ses en af de klassiske scener:

I juni 2000 blev  Kurt Thorsen og Rasmus Trads dømt for anklagerne, og blev idømt henholdsvis 5 og 6 års ubetinget fængsel  – domme, som de begge to appellerede på stedet. Da Østre Landsret stadfæstede dommen i 2002, forblev straffen for Kurt Thorsen uændret, hvor Rasmus Trads fik nedsat straffen til 4 års fængsel.

I modsætning til Rasmus Trads, har Kurt Thorsen aldrig indrømmet at have skyld i svindelsagen, og benægter det stadig den dag i dag. Under sin afsoning havde han ligeledes et talkshow, Thorsens, hvor han interviewede kendte danskere, såsom Jacob Haugaard, Lotte Heise, og mange andre. Han er således kendt for en lidt flamboyant stil, hvor han endvidere, da han blev prøveløsladt i 2006, afholdt et kæmpestort “Release-party”, altså løsladelsesfest, der blev yderst velbesøgt af mange kendte danskere, og som endvidere blev meget omtalt i den danske presse.

Kurt Thorsen - Thumbs upI nyere tid er Kurt Thorsen havnet i endnu en skandale, hvor han er anklaget for at have opgivet forkerte, eller rettere sagt manglende, informationer til SKAT. Angiveligt skulle han have indgivet en fordelagtig aftale med den rige udlandsdansker Finn Harald Simonsen, der gav Kurt Thorsen et ottecifret beløb. I oktober 2008 blev han sigtet af Bagmandspolitiet for skattesvig af særlig grov karakter. I september 2011 blev han idømt 5 års ubetinget fængsel.  I Østre Landsret blev dommen dog nedsat til 3½ års ubetinget fængsel.  Det seneste i denne sag er, at Kurt Thorsens forsvarer, i januar 2013, bekræftede at have skrevet til Procesbevillingsnævnet for at få sagen for Højesteret.

Kurt Thorsen har privat tidligere dannet par med advokaten Lone Horup, og sammen har de tre børn – en dreng på 26, og en pige og en dreng på 21. Her til sidst en af de andre klassiske scener som Kurt Thorsen huskes for: