Klaus Riskær Pedersen – En kort gennemgang

Klaus Riskær PedersenKlaus Riskær Pedersen er nok en af de mest velkendte bedrageridømte danskere i nyere tid. Manden er kendt langt omkring for sin succes som iværksætter, og for at være en dygtig forretningsmand. Samtidig havde han i en årrække også en karriere som politiker for Venstre i Europaparlamentet.

Klaus Riskær Pedersen blev født den 24. april 1955 af Dorthe Pilkjær, og er søn af kunstneren Knud Pedersen.  Hans baggrund er derfor relativ beskeden, i forhold til andre af navnene i denne serie om danske svindlere.

Allerede som ung studerende startede Klaus Riskær sin første virksomhed, der bestod af tidsskriftet Børsinformation i 1978. Dette skete under hans studier på Handelhøjsskolen i København, og ret hurtigt vakte tidsskriftet opmærksomhed og anerkendelse, da aktieanalyserne i bladet var dygtigt udført.

Hans næste projekt var investeringsselskabet Krepco, som blev etableret i 1979. Ret hurtigt fik virksomheden succes, og overtog i 1986 det børsnoterede selskab Accumulator Invest. Denne overtagelse var en smule teknisk avanceret, og foregik vha. en gearet belåning af den oprindelige kontrakt, som den svenske Esselte-koncern gik ind i den første betalingskanal Kanal 2, som Klaus Riskær også havde været med til at starte i 1884. Denne kanal var gået konkurs i 1985 pga. piratvirksomhed, og blev derfor rekonstrueret med bedre teknologi. Og derfor var Esselte villige til at lave en gearet belåning. Over 6 år gav denne aftale et trecifret millionbeløb i afkast.

nilfisk

Sådan husker de fleste nok den klassiske støvsuger, hvis moderfirma “Nilfisk” blev det store omdrejningspunkt i Klaus Riskærs forsøg på en fjendtlig overtagelse.

Herfra forsøgte Riskær og Accumulator Invest at lave en fjendtlig overtagelse af Nilfisk-koncernen i 1988 – men pga. en tredjepart støttede Nilfisk-koncernen (Lønmodtagernes Dyrtidsfond), gik overtagelsen i vasken. Herfra gik det nedad bakke for Krepco og Accumulator Invest-koncernen, og i 1992 gik virksomheden konkurs. Klaus Riskær Pedersen blev erklæret personligt konkurs, og sammen med selskabernes ledelser blev han tiltalt i 1995 for groft mandatsvig, bedrageri og skyldnersvig i både Danmark og Frankrig. I Københavns Byret blev han i 1998 idømt 2 års betinget fængsel, og i 2000 blev den straf skærpet af Østre Landsret til 2½ års betinget fængsel. Samtidig gav den franske retssag en bøde på 150.000 € og tre års betinget fængsel i 2003. Denne straf blev givet for skyldnersvig på 1,4 milliarder kroner i det franske ejendomsselskab CIF, hvor Riskær havde været hovedaktionær og bestyrelsesformand.

Riskær var dog også Europaparlamentspolitiker for Venstre i perioden 1989 til 1994. Da han blev efterforsket pga. hans personlige konkurs, blev hans politiske immunitet ophævet, og samtidigt valgte han at stå udenfor Venstres gruppe i Europaparlamentet, hvorfor han heller ikke forsøgte genvalg i 1994.

cybercityDen sag, som Riskær dog er mest kendt for, er Cybercity-sagen. Riskær startede internetudbyderen Cybercity i 1995, lige før hans første retssag begyndte, ved at få 200.000 kroner indskudt af sin daværende svigerfar. I 1997 overføres ejerskabet til Riskærs Familiefond af 1. december 1997. Ved at lave denne fond, kunne Riskær foretage økonomiske aktiviteter på trods af sin personlige konkurs. Denne fond betalte ham et månedligt beløb.

Virksomheden voksede sig større, og i 2000 blev den solgt videre til den amerikanske virksomhed Advent for 500 millioner kroner – penge, der tilfalder familiefonden. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fik nys om uregelmæssigheder i bogføringen, og gik i 2001 ind og kiggede på fondens regnskaber. I den færdige granskningsrapport fra 2002 konstaterede styrelserne såkaldte “grove uregelmæssigheder“, der fik Bagmandspolitiet til at undersøge Familiefonden nærmede. Dette førte endvidere til bestyrelsens afgang. I 2005 bliver Riskær igen anklaget, denne gang for bedrageri, underslæb og skyldnersvig. Ifølge anklagerne skulle Riskær have forsøgt at få familiefondens midler på egne hænder. I 2007 idømte Københavns Byret Riskær 7 års ubetinget fængsel – heraf er de 2½ år udgjort af den betingede dom han fik tilbage i 2000.

Denne dom blev stadfæstet i Østre Landsret i 2008, men strafferammen blev nedsat til 6 års fængsel. Riskær accepterede dommen i Cybercity-sagen, men søgte Procesbevillingsnævnet om at få hans tillægsstraf for Højesteret – som nævnet afslog. Derfor sidder han nu i Sønder Omme Statsfængsel ved Grindsted og afsoner sin dom.

Han er dog stadig i gang med at starte nye virksomheder, og har blandt andet etableret et firma kaldet Copy-Gene, der opbevarer blod fra babyers navlestreng til forskellige formål, samt andre småvirksomheder.

Privat har Riskær været gift to gange, og har i alt fire sønner, to fra sit første ægteskab, og to uden for ægteskab. Riskær har i hele sin levetid været meget pressevenlig, og har ofte stillet op til interviews – både omkring sine retssager, men også i forhold til sit privatliv. Her ses han ivrigt i debat om hvorvidt manden skal være med ved fødslen: