Advarsel – Pas på 3tow biler i Silkeborg, det kan koste dig tid og penge!

Af Henrik Bruhn Kristensen, Silkeborg Biludlejning

3tow biler i Silkeborg

3tow biler i Silkeborg (3tow.dk og 3towbiler.dk) viste sig at være definitionen på den klassiske jyske brugtvognshandler! Her kan du læse hvorfor du bør passe på.

Jeg kender 3tow biles sælger igennem min familie, og derfor regnede jeg selvfølgelig ikke med at det ville blive udnyttet… der tog jeg fejl.

Jeg købte en engrosbil som han fortalte så pæn ud, og ikke så ud til at have de store problemer. De viste mig bilen på liften, men jeg forklarede sælgeren at jeg ikke var mekaniker, så jeg kunne ikke gennemskue at kigge den efter, for jeg vidste ikke hvad jeg skulle holde øje med.

Jeg valgte at handle bilen ud fra at jeg tænkte “Det kan jo for pokker ikke være helt galt, når vi nu er venner med manden i familien”… men der lærte jeg så min lektie.

Bilen kan ikke synes, og det vil koste over 20.000 kroner at få den synet (bilen blev handlet for 7.000 kroner og en nysynet koster 20.000 i gennemsnit på bilbasen).

Da jeg så konfronterer ham med den seddel jeg fik fra synshallen, gik han i forsvar med det samme og sagde at det ville han overhovedet ikke diskutere, bilen var købt engros.

Jeg forklarede så at jeg var berettiget til at hæve købet fordi det viste sig sig at 3tow biler kun havde en kopi af registreringsattesten og ikke den originale, så dermed kunne jeg ikke få den indregistreret, og dermed var bilen ikke leveret, hvorfor jeg kunne og ville hæve købet.

Jeg fik igen besked på at det ville han ikke høre tale om, jeg kunne komme ned til ham når den var klar, så ville han registrere den. Jeg forsøgte at forklare ham at det overhovedet ikke var i orden, men på det tidspunkt var al kommunikation væk.

Jeg stillede bilen foran deres port og puttede nøglen i en kuvert sammen med en påkravsskrivelse om at få pengene tilbage da bilen ikke var leveret… ingen reaktion!

Jeg sendte en rykker med posten og lavede en afleveringsattest på posthuset, så jeg havde bevis på at de havde modtaget den… ingen reaktion!

Jeg har nu måtte stævne dem ved retten i Viborg, hvor de med 100% sikkerhed vil tabe, idet de kan dømmes alene på købelovens §6 fordi de ikke har svaret på mine henvendelser, men yderligere aldrig har leveret bilens registreringsattest.

*** OPDATERING PR 22. JULI 2016 *** Der er nu faldet dom over 3tow biler v/Lars Tretow Loof hvor han er blevet dømt til at betale mig det fulde beløb. Dommen kan ses nederst.

Så langt skal man med 3tow biler bare for en tvist om 7000 kroner, så jeg tør slet ikke tænke på hvad man skal igennem hvis man handler bil til 200.000 kroner.

Hold dig langt væk!

Dokumentation (klik på linkene for at se dokumenterne):